Anmeldernes favoritter 2020

af d. 2. januar 2021
 

Ud af de 518 anmeldelser Bogrummets anmeldere har skrevet i 2020, har nogle af anmelderne – traditionen tro – udvalgt nogle af de største læseoplevelser, selvom det som altid er både svært og næsten urimeligt kun at måtte udvælge tre.

Tak til forfattere og forlag for jeres bøger, lad os håbe 2021 bliver året hvor vi får bugt med pandemien, så vi igen kan mødes på bogmesser og nyde litteraturen i fællesskab.

_________________________________________________________________

Anne-Grethe Demant:

Med en 3-årig i huset får jeg ikke læst nær så meget skønlitteratur, som jeg egentligt gerne ville. Hvert år er der alligevel en bunke bøger, der har gjort et særligt godt indtryk og jeg har valgt disse tre som årets bedste bøger:

 

1. Indigo af Vita Andersen.

Aldeles velskrevet og overbevisende roman, der er baseret på forfatterens egen opvækst med en psykisk syg mor og en fraværende far.

”Man kan ikke skaffe sig af med en ulykkelig barndom. Den bliver ved med at være der. Ved at skrive om den troede jeg, såret ville heles. Mens jeg skriver om min mor, ser jeg hende tydeligt, hendes krop, hendes hår, men hun er altid ansgitsløs.” (fra bogens bagside).

”Indigo” er på forsiden beskrevet som ”roman om en barndom”. Hvorfor bogen er udgivet som en roman og ikke erindringer, når den handler om forfatterens egen barndom skal jeg ikke kunne sige, men jeg kan sige, at det er en forbandet god og velskrevet bog.

Vita Andersen vokser op i 1940´ernes Danmark. Hun er født i Borgergade, der dengang var en fattigmandsgade, et rabarberkvarter, et sted det er pinligt at komme fra. Hendes far skred da hun var lille og hun vokser derfor op med sin mor, der mildest talt er psykisk ustabil og dertil ondskabsfuld og voldelig. Senere kommer en lillebror til…(Læs hele anmeldelsen)

 

 

2. Miss Island af Auður Ava Ólafsdóttir .

Forfatteren har vundet Nordisk Råds Litteraturpris for en anden bog, men hele hendes forfatterskab er så glimrende. Det er synd hvis man undlader at læse forfatterens øvrige bøger, blandt andet denne lille, fortættede perle af en bog.

Island i 1963.

Den unge kvinde Hekla (ja, hun er opkaldt efter vulkanen af samme navn) er vokset op i et lille bonde- og fiskersamfund ved navn Dalir.

Hekla har store drømme om at blive forfatter, derfor bryder hun op og flytter til storbyen Reykjavik, hvor hendes bedste ven, den homoseksuelle Jon John, har bosat sig. For at tjene til dagen og vejen søger hun job som serveringspige på Hotel Borg så hun kan skrive på sine manuskripter om natten. Om natten fordi forfattere som regel er mænd og unge, smukke kvinder får at vide at de hellere skulle stille op i en konkurrence om at blive Miss Island end at sidde derhjemme og skrive på et manuskript til en roman.

(Læs hele anmeldelsen)

 

 

3. Fra blokken af Jonas T. Bengtsson.

En af landets bedste, nulevende forfattere udgav i 2020 en ny roman – og den er rigtig fremragende.

”Fra blokken” er en velkomponeret roman skrevet af en af landets bedste forfattere, Jonas T. Bengtsson, der også har bedrevet mesterværker som f.eks. ”Submarino”, der også er blevet filmatiseret.

I Københavns Nordvest-kvarter ligger en boligblok, der nok kan betegnes som et socialrealistisk boligkompleks. Boliger for arbejderklassen og underklassen midt i dette københavnske arbejderkvarter. I denne betonblok vokser Danny, Malik og Christian op som bedste venner.

Som de vokser op går de i hver deres retning. Christian bliver politibetjent og bor i en villa i Kastrup sammen med sin kone og børn. Malik læser til tandlæge og hjælper til i sin fars restaurant, der kører på pumperne mens Danny er den i vennegruppen, der ikke er kommet meget videre i teksten da han er blevet kriminel og ved bogens begyndelse sidder inde på 6 år efter en voldsdom, hvor nogen kaldte hans ven Malik for ”sorte svin” eller noget i den dur. (Læs hele anmeldelsen)

Som bobler over gode bøger i 2020 kan nævnes “Tove Ditlevsen om sig selv” af Tove Ditlevsen, hun er en forfatter man ikke bare sådan kommer udenom og denne bog er også virkelig god.

Læs flere anmeldelser af Anne-Grethe Demant

_________________________________________________________________________________

 

Jens Markvardsen:

Det plejer altid at være svært, men i år er den nem:

1) Den frivillige: Den sande historie om modstandshelten, som infiltrerede Auschwitz af Jack Fairweather

Så afgjort årets bog 2020!

Ville du melde dig frivilligt til at infiltrere Auschwitz?

Det gjorde den polske landmand og modstandsmand Witold Pilecki. På det tidspunkt vidste man ikke andet end at nazisterne var begyndt at arrestere polakker i massevis og sende dem til Auschwitz, men hvad de der blev udsat for var ukendt. Modstandsbevægelsen havde brug for viden om nazisternes forbrydelser og derfor meldte Witold sig.

Witold havde et tip om hvor SS ville foretage den næste massearrestation, og han placerede sig i en lejlighed i området, bevæbnet med falske identitetspapirer, blev arresteret og sendt med tog til Auschwitz.

Ved ankomsten til lejren modtages de nye på appelpladsen, hvor kapoerne (særligt udvalgte og voldelige fanger, med visse privilegier) tæsker løs på de netop ankomne med køller. Flere dør af afklapsningen. Der er tvangsbarbering og tatovering af fangenummer. Witold er ikke hurtig nok til at bevæge sig til frisøren, hvorfor en kapo klasker to af hans kindtænder ud…(Læs hele anmeldelsen)

 

 

2) Alle præsidentens mænd af Carl Bernstein og Bob Woodward

Den bedste ‘krimi’ nogensinde!

Dustin Hoffman og Robert Redford – undskyld, Carl Bernstein og Bob Woodward har skrevet en historisk krimi. Historisk i den forstand, at deres personlige beretning om deres optrevling af Watergate skandalen meget muligt er den bedste kriminalroman der nogensinde er skrevet. Den er yderligere historisk ved at være en dybdegående fortælling om hvordan den amerikanske regering, helt op til og med præsident Nixon, afsløres som dybt kriminelle. Filmatiseringen med Redford og Hoffman når af gode grunde kun at komme ind på selve indbruddet i Watergate bygningen, men indbruddet var blot én isoleret forbrydelse i et meget større kriminelt kludetæppe, der inkluderede aflytning af andre statschefer, planlægning af husbrænde, trusler, og destruktion af belastende dokumenter hvor selv chefen for FBI var aktivt involveret. Det virker fuldstændig utænkeligt, men skete i USA for knap 50 år siden. Samtidig er det umuligt ikke at reflektere over al virakken omkring Trump under læsningen, for hvor går grænsen eller hvor er parallellen mellem forbryderen Nixon og den nuværende amerikanske præsident? (Læs hele anmeldelsen)

 

 

3)  Under en ond stjerne: Mit liv i Prag 1941-1968 af Heda Kovály

Og et i særdeleshed velskrevet vidnesbyrd om kommunismens forbrydelser!

At overleve Auschwitz er i sig selv noget af en bedrift, men at overleve for at blive kastet i kløerne på kommunisterne i Prag er i mangel af et bedre udtryk – sur røv. Heda Margolius Kovály mistede sine forældre i udryddelseslejren, selv flygter hun under en dødsmarch ved krigens slutning. Det lykkes hende at træde ud af geleddet og skjule sig, sammen med et par andre fanger. Snart står det dem klart at hverken gamle venner eller tilfældige beboere, hvad enten det er på landet eller i byen, ikke tør eller vil hjælpe dem. Heda overlever udelukkende ved at opsøge gamle venner og bekendte i Prag og bo i kældre, opgange, eller det der er værre. Efter krigen tager kommunisterne magten, indledende ser det ud til at være en forbedring, men så kommer massearrestationerne. Den knivskarpe Heda køber ikke begejstringen for partiet, hun har et stort intellekt og besidder et problematisk skarpsyn da hendes mand er højtstående bureaukrat. (Læs hele anmeldelsen)

 

 

Læs flere anmeldelser af Jens Markvardsen

____________________________________________________________________________________

Nordstranden:

Tre af de bøger, der har blæst mig omkuld i 2020 handler hver på deres måde om liv og død. Absurde, smukke og bizarre læseoplevelser, der hver især har trigget mit moralske og etiske kompas.

Hvad er det gode liv? Hvad sker der efter døden? Hvad vil man ofre på livets alter for at udskyde døden? Essentielle spørgsmål og tanker, man tumler med fra tid til anden. Og som rumsterer voldsomt i hovedet, når man har læst bøgerne.

 

1) Sjælenat af Grit Niklasson

– tager afsæt i sjælens opstandelse. Det er fortællingen om en gammel mands sjæl, der skal finde en ny krop at tage bolig i. Sjælen flyver ind på fødeafdelingen på et hospital og ser de små kommende menneskebørn an – hvilket liv er værd at leve? Hvad er det gode liv?

Aldrig har jeg læst noget lignende. Så fin en bog, der maner til eftertanke om, hvad det gode liv er.

Vi træder ind på hospice i det øjeblik, hvor Herluf dør. Vi følger hans sjæl, da den forlader kroppen og tager afsked med Herlufs krop og hans sørgende enke. Sjælen skal nu videre i universet og finde en ny krop at tage bolig i.

Citat side 5: ”Krop. Der ligger Herluf. Hvem mon han var? Jeg husker det kun flygtigt. Mit sind er ved at tømmes, og jeg er ny. De har åbnet vinduet lige efter, at jeg har mistet kontakten med kroppen, så jeg kan flyve ud. Men nej, vel vil jeg ej, endnu ikke. Jeg hager mig fast i madrassen øverste oppe, lige over hovedet. Resten her vil jeg have med. De snøfter og mumler, går så en efter en. Min bror og hans søn, også sygeplejersken går ud. Kun Beate, min enke, sidder der endnu, og hun er også ved at falde hen. Hun klarer sig nok, finder vel en ny at tage sig af. Nå nu må det have en ende, og jeg må videre. Her er intet mere at gøre. Jeg føler mig hjemløs, det kribler, bobler, jeg må slå mig ned et sted.” (Læs hele anmeldelsen)

 

2) En lykkelig slutning af Maren Uthaug

Vi følger 7 generationers syn på døden og måden at behandle de døde på. Respekt for døden går igen, men udtrykt på forskellig måde, og selv nekrofobi kan være en måde at ære den døde på. Bogen slutter som titlen angiver, lykkeligt!

Berlingske skriver på forsiden af bogen: ”Vidunderlig, diabolsk, kontroversiel og en kulturhistorisk døds-tour de force”. Jeg kan bare tilføje: Bizar, hæsblæsende, oplysende, væmmelig, morbid og aldeles betagende. Superlativerne står i kø.

Det er en bog som ingen anden, jeg har læst. Og jeg er helt forpustet af begejstring over Maren Uthaugs evne til at fortælle historien om 7 generationer af bedemandsslægten Christiansen og med dem historien om, hvordan vores syn på døden, begravelsesritualer og bedemænd har ændret sig gennem tiderne.

Det lyder dystert og støvet alt sammen, men det er det absolut ikke. Historien har en spændingskurve som en thriller og en underfundig humor og en lethed i sproget, der suger læseren ind i forfatterens spind. (Læs hele anmeldelsen)

 

 

3) Medusas flåde af Franzobel

I Franzobels ”Medusas flåde”, der er skrevet over et virkeligt skibsforlis, følger vi en gruppe skibsbrudne, der efter flere dage på en tømmerflåde uden vådt eller tørt står over for et barsk valg – hvem skal dø, for at de andre kan leve? Og kan man bevare sin sjæl, hvis man har spist sin næste?

Splitte mine bramsejl. Jeg blev totalt blæst omkuld af denne mursten af en bog, 592 sider og ikke én side for meget.

Bogens appetitvækker – bagsideteksten fortæller i korte træk, hvad læseren har i vente: ”Det er den 18. juli 1816 og klokken er 11 om formiddagen: Et stykke ud for Afrikas vestkyst får kaptajnen på briggen Argus øje på en flåde. Da flåden kommer nærmere fryser blodet til is i hans årer. Om bord befinder sig 15 udmagrede skikkelser med hule øjne, forbrændt hud og hår, der er stift af salt. Det er de sidste overlevende ud af 147 mennesker, som to uger tidligere blev overladt til deres egen skæbne, da fregatten Medusa forliste.

Denne historiske hændelse – et af verdenshistoriens mest berømte skibsforlis – danner baggrund for Franzobels eminente roman, der sigter mod kernen af selve det menneskelige: Hvad betyder moral og civilisation, når det handler om at overleve i en ekstrem situation? Og hvor høj er prisen for overlevelse?” (Læs hele anmeldelsen)

Læs flere anmeldelser af Nordstranden

______________________________________________________________________________________________

Vibeke Holm Andersen:

Der har været mange gode læseoplevelser i år. Jeg har læst mange krimier, kan jeg se! Så jeg har valgt tre af de bedste krimier, jeg læste i 2020. Jeg kunne også have valgt Rikke Dahls fantastiske debut ‘Som om vi aldrig rigtigt fandtes’.
Men jeg må holde mig til tre:

 

1) Den tavse patient af Alex Michaelides

Denne bog har jeg valgt, fordi den har en perfekt timing, den er uforudsigelig, intens, dødspændende og utrolig godt skruet sammen. Det er forfatterens debut – og hvilken debut!

 

‘Alicia Berenson var 33, da hun slog sin mand ihjel.’ Sådan starter bogen, og når man først er begyndt, kan man næsten ikke stoppe, før sidste side er læst.

Alicia har i seks år været indlagt på The Grove – og i de seks år har hun ikke talt. Det startede den aften, hvor naboen hørte skud, og politiet fandt hende i huset, hvor hun stod som forstenet, som en statue, med dybe snitsår i håndleddene – hendes mand Gabriel sad bundet til en stol, skudt i hovedet på klods hold og dræbt på stedet.

Alicias har ikke talt, men hun har malet et billede, et selvportræt, med et enkelt ord nede i hjørnet: ALKESTIS.
Alkestis er en kvinde fra den græske mytologi – hun ofrede sit liv for sin mands skyld, og vendte tilbage fra de døde. Hvad vil Alicia fortælle med sit portræt? (Læs hele anmeldelsen)


2)
Kærlighed for voksne af Anna Ekberg

Hvordan handler et desperat menneske, der er presset til det yderste? Hvor godt kender du i virkeligheden den person, du er gift med? Christian og Leonora har været i gift i lidt over 20 år, da Christian forelsker sig i en anden kvinde og beslutter sig for, at han vil skilles – men han har ikke taget højde for, at Leonora vil kæmpe med næb og kløer for deres ægteskab! En uhyggeligt spændende krimi, der tager nogle drejninger undervejs.

Christian og Leonora har været i gift i lidt over 20 år. De har en søn, som har været alvorlig syg af leukæmi, hele hans barndom har været en kamp for hans overlevelse, ud og ind af hospitaler – efter fælles aftale har Leonora opgivet sin egen karriere og har taget sig af sønnen, mens Christian har arbejdet og forsørget familien. Nu er sønnen erklæret rask, studentereksamen venter forude, og Leonorara og Christian kan slappe lidt af og for alvor nyde livet. Men så sker der noget. Christian forelsker sig hovedkuls i en ung kollega. Det er nærmest en besættelse, det er god sex, lidenskab – alt det, er er trådt i baggrunden i ægteskabet med Leonora. (Læs hele anmeldelsen)

 

 

3) Den sørgmodige buschauffør fra Alster af Håkan Nesser

Håkan Nesser skriver som vanligt med masser af lune og humor. Dette er historien om Alvin Runge, som modtager dødstrusler – og en dag forsvinder han. Barbarotti er på sagen – på sin eget rolige, småfilosofiske og eftertænksomme måde.

En dag kommer Alvin Runge ind på Eva Backmans kontor – han har modtaget trusselsbreve, underskrevet ‘Nemesis’ og en enkelt truende opringning. Alvin var buschauffør – den 22. marts 2007 kørte han en bus, der forulykkede og 16 unge mennesker og en forælder omkom i ulykken. Nu får han dødstrusler – den 22. marts 2013 skal han dø. Selv synes han egentlig heller ikke han fortjener at leve…

Alvin Runge skriver en slags dagbog, ’Stænk og flige’ – jeg undrede mig over titlen, men også det er der en forklaring på. Titlen stammer fra digteren Gustav Fröding – hvad han har med sagen at gøre, skal jeg ikke røbe. Gennem disse optegnelser hører vi om hans liv både før og efter ulykken. Han er akademiker, men det var svært at få job inden for faget, så han bliver buschauffør – et job han trivedes med, lige indtil ulykken. (Læs hele anmeldelsen)

_________________________________________________________________________________________

Frank Gabel:

1. Leksikon om lys og mørke af Simon Stranger

En snublesten i et fortov i Trondheim og sønnens spørgsmål om, hvorfor manden, hvis navn står indskrevet på betonkubens messingplade, blev anholdt og dræbt under krigen, er udgangspunkt for Strangers nye roman „Leksikon om lys og mørke“. Manden hed Hirsch Komissar og var drengens tipoldefar. Hvorfor blev han interneret i fangelejren Falstad og nogle måneder senere skudt? Disse spørgsmål sætter gang i et flere års researcharbejde om familien Komissars historie, der — som skulle vise sig — på flere måder er forbundet med historien om en af Norges værste nazibødler, Henry Rinnan.

I sin dokumentariske roman væver Simon Stranger Komissar-slægtens og Henry Rinnans historie sammen til en stort anlagt fortælling. Den ydre form han valgte, er den af et leksikon: læseren nærmer sig svaret på udgangsspørgsmålet i alfabetisk rækkefølge, fra a for anholdelsen til å for året 1945. Stedet, hvor begge historier — den om forfatterens jødiske svigerfamilie Komissar og den om Rinnan, en af Norges mest hadede skikkelser — flyder sammen, er det såkaldte Bandekloster, en villa lidt uden for Trondheim. (Læs hele anmeldelsen)

 

2. Vi fulgte skildpadderne af Alice Hoffman

Camille Pissarro er kendt som en af impressionismens vigtigste og mest produktive malere. Han bliver ofte nævnt i samme åndedrag som Paul Cézanne eller Paul Gauguin, og folk kender ham først og fremmest som fransk maler. Men Camille Pissarro var også dansk statsborger: Han blev født som Jacob Abraham Camille Pizzarro på Sankt Thomas i Dansk Vestindien og voksede op i det jødiske mindretal på øen.

Det er denne mindre kendte del af Pissarros og Pizzarro-slægtens liv, som den amerikanske forfatter Alice Hoffman sætter fokus på i sin roman „Vi fulgte skildpadderne“. Hun blander fakta og reelle episoder fra Camille Pissarros og hans families liv sammen med fiktive hændelser og personer. Til dette interessante mix af fiktion og virkelighed tilføjer forfatteren elementer fra en bred vifte af genrer: lidt historisk roman, lidt kunstner-portræt, lidt slægtshistorie og — takket være korte fortællinger om vestindiske myter og folketro — lidt magisk realisme. (Læs hele anmeldelsen)

 

3. Datterens fortælling af Armando Lucas Correa

„Datterens fortælling“ er den anden roman i Armando Lucas Correas Holocaust-trilogi. Ligesom i eneren „Den tyske pige“ har Correa opbygget handlingen omkring en række dramatiske historiske begivenheder: bogbrændinger i Berlin i 1933, Krystalnatten i 1938, sejladsen af MS St. Louis med 930 jødiske flygtninge fra Hamborg til Havanna i maj 1939, og tilbagerejsen til Europa efter at myndighederne i Cuba og senere også i USA og Canada havde nægtet at lade skibet gå i havn, og til sidst massakren i franske Oradour-sur-Glane, hvor Waffen-SS dræbte 642 mennesker i 1944.

Disse hændelser danner rammen for historien om den jødiske familie Sternberg. Amanda og Julius Sternberg fører et roligt og lykkeligt liv i Berlin. Det ændrer sig brat med nazisternes fremmarch i 1930’erne. Amanda Sternberg må lukke familiens boghandel og se magtesløst til, da bøgerne bliver offentligt afbrændt. Julius’ lægepraksis bliver vandaliseret, få dage senere bliver han sendt til koncentrationslejren Sachsenhausen. Julius var dog forberedt på det værste og havde i forvejen skabt to udrejsetilladelser til Cuba — til parrets to døtre. (Læs hele anmeldelsen)

Læs flere anmeldelser af Frank Gabel

_________________________________________________________________________________________

Splint:

1. Drillepind af Marie Stegger Schmidt og Tobias Dybvad 

På førstepladsen er Drillepind. Den var anderledes og underholdende og ramte lige ind i denne tids lidt skæve måde at præsentere personligheder på, den blev nemlig ikke alt for politisk korrekt, men formåede at forholde sig til de enkelte udtryk ud fra et åbent og børnevenligt syn. Meget spændende måde at lave en børnebog og virkelig sjov samt flot illustreret.

Drillepind er ikke en historie som mange andre børnebøger. Den er mere en forklaring. Forstået på den måde at man her bliver præsenteret for forskellige typer af personer/personligheder. Og er man heldig, så kender man nogen der er som nogen af dem i bogen, eller man kan genkende nogen ting hos sig selv. Man får som barn en god forklaring på hvad det vil sige at være for eksempel: en hidsigprop, en bolighaj eller en charmebøf. Mange udtryk man måske har hørt voksne bruge om hinanden, men som man måske først nu, via denne bog, får en reel forklaring af, så man også som barn forstår hvad de udtryk betyder. (Læs hele anmeldelsen)

 

2. Farlig ven af Bo Skjoldborg

Farlig ven. Den havde altså noget virkelig fangende og skræmmende over sig, samtidig med at det var frygtelig nemt at sætte sig ind i hvordan det føles at have en ven, som slet ikke er en god ven. Den skiller sig ud fra de andre bøger på markedet til børn og unge, fordi den tager fat i noget der er mere dystert. Jeg fandt den yderst interessant.

Ny dreng i klassen. Han er spændende, mest fordi han er så anderledes. Men han kan også noget med at snyde lærerinden så hun ikke ved han stadig bruger sin telefon i timerne. Han sender smser, men får det til at se ud som om de kommer fra en anden telefon. Og han prøver at få to drenge i klassen, som ellers er bedste venner, til at blive uvenner. Det hele spidser til da han også får et kamera ind i pigernes omklædning. De to venner vil gerne være venner med drengen, men de finder hurtigt ud af at noget ikke er som det skal være. Og da de hver især tror de skal mødes med hinanden, går det hele hen og bliver rigtig farligt. (Læs hele anmeldelsen)

 

 

3. Løven og musen og 6 andre fabler, du selv kan læse af Æsop

Her var bare en børnebog, som med det samme havde noget særligt at byde på. En bog der formåede at komme med gode historier og sjove indgangsvinkler i samme køre. Løven og musen og 6 andre fabler du selv kan læse af Æsop. Et specielt koncept som holder hele vejen. Det er virkelig godt tænkt at lave en bog med det udgangspunkt at berette om fabler i børnehøjde.

Først får man en introduktion til hvordan man sammen med sit barn kan finde læseglæden. Der er tips og ideer til hvordan man får sit barn til at lære noget og hygge sig med at læse. Og der lægges op til samtaler med barnet fra start, undervejs og til slut. Det er en bog som både den voksne og barnet i fællesskab kan få stor glæde af. Der er nogen af historierne som er sværere end andre. Men der er også nævnt både forskellige sværhedsgrader og lixtal før hver fortælling, så man kan sagtens finde det der passer bedst til barnets niveau. (Læs hele anmeldelsen)

Læs flere anmeldelser af Splint

_________________________________________________________________________________________

Ulla Weishaupt:

1. Drengene fra Nickel af Colson Whitehead

Jeg har valgt tre bøger i hver sin genre.

Den først er romanen, Drengene fra Nickel af Colson Whitehead, det amerikanske svar på Godhavn-drengene. Det er skræmmende læsning om Nickel Academy, en opdragelsesanstalt der skal hjælpe afsporede drenge til at blive hæderlige mænd, et helvede på jorden. Bogen er meget velskrevet og kryber i den grad ind under huden. Selv om det nu er 3/4 år siden jeg læste den, er den stadig i mine tanker og er på mange måder nok den bedste bog jeg har læst i 2020.

En uhyggelig bog, en uhyggeligt velskrevet bog, en bog der kryber ind under huden og som ikke giver slip igen, jeg kan godt forstå at Barack Obama har udtalt at den er nødvendig læsning.

Drengene fra Nickel af Colson Whitehead er det amerikanske svar på Godhavn-drengene, bare endnu værre. For selv om bogen er en roman, så tager den afsæt i virkeligheden, nemlig Dozier School for Boys i Florida. (Hvis man googler, dukker der masser af information op)

Hovedpersonen er drengen Elwood Curtis, der bor alene sammen med sin mormor. Elwood er en god dreng, der bestræber sig på at gøre det rigtige, og som er meget optaget af sin skole og troen på det bedste i mennesket og kærlighedens styrke.(Læs hele anmeldelsen)

 

2. Ærkemestertårnet – Smart Book af Søren Jønsson

Den næste bog jeg vil nævne er en Smart Book, Ærkemestertårnet af Søren Jønsson og med tilhørende app, programmeret af Mikkel Johansen.

Det er en børnebog målrettet de 8-13 årige, og er virkelig genial i sit opsæt. I bogen er “jeg” førsteelev hos Ildmesteren Asbestos og er draget ud på en rejse for at besejre Sjælemagikeren Nexus der benytter sig af forbudt magi. Den der har magten over Ærkemestertårnet, der er magiens centrum, bestemmer over magien, og da Nexus har tvunget sig adgang til tårnet sidder han på magten. Det er den magt der nu skal brydes. Min rejse er interaktiv, så i løbet af læsningen træffer jeg nogle valg og bliver sat over for opgaver der skal løses på iPad / telefon via app. Så det er muligt læse bogen mange gange, og hver gang komme ud for forskellige hændelser, lige som der løbende bliver videreudviklet på de opgaver jeg stilles over for. En forfriskende nytænkning af spil integreret i bog. (Læs hele anmeldelsen)

 

 

3. Et åbent øjeblik – Da mine mødre gjorde noget nyt af Pernille Ipsen

Sidste bog jeg vil anbefale er Et åbent øjeblik – Da mine mødre gjorde noget nyt af Pernille Ipsen, der udkom i sensommeren. Det er en biografi om syv markante kvinder i den kvindepolitiske udvikling i 70erne. Men det er også historien om tilblivelsen af rødstrømpebevægelsen, lesbisk bevægelse, Femø lejren og kvindehuset. Det er ikke en bog man skøjter igennem, da der er så meget gods i den. Den er et fantastisk tids billede af rødstrømpebevægelsen i 1970’ernes Danmark, samtidig er det også en bog der husker os på at intet kommer gratis, der er nogle som har kæmpet hårdt, for at vi er nået dertil hvor vi er i dag.

Hold da op en bog….det er jo som at blive hevet tilbage til 70’erne. Det er ikke “bare” fortællingen om Pernilles syv mødre, men det er hele fortællingen om tilblivelsen af rødstrømpebevægelsen, lesbisk bevægelse, Femø lejeren og kvindehuset. Der er så meget materiale i den bog, så hvis man er kvinde og har en alderen der passer med at være ung i 70’erne, kan man dårligt undgå følelsen af, at det også er lidt af ens eget liv der beskrives. (Læs hele anmeldelsen)

Læs flere anmeldelser af Ulla Weishaupt

_________________________________________________________________________________________

Ann-Charlotte Klitgaard:

1) Heimat – Et tysk familiealbum af Nora Krug (graphic novel)

For hendes autentiske undersøgelser af sine tyske families rolle under nazismen og skammens lange arme.

Heimat er en følelse af forbundethed med et sted og med ens historie, men det kan også være en foranderlig tilstand. For emigranten Nora Krug er det en længsel efter at forstærke et svagt ekko af sine tyske rødder, der sætter hende i gang med at forske i sin tyske families historie. For at føle sig forbundet er hun også nødt til at have svar på det vigtige spørgsmål: var hendes forfædre aktive nazister, altså medskyldige i holocaust?

Nora bor i dag i New York, men voksede op tæt på den amerikanske luftbase i Karlsruhe. De havde ikke kontakt med de amerikanske soldater, men hun vidste, at de tyggede tyggegummi, kørte rundt i store biler og var der for at beskytte tyskerne mod genopblussende nazisme og truslen fra kommunismen. (Læs hele anmeldelsen)

 

2) Meter i sekundet af Stine Pilgaard

For at indføre ordet “samtalesorg” og med humor og hudløshed at prøve at bryde de kulturelle koder, der er ved at flytte fra København til Vestjylland og være på sidelinjen af et højskoleliv.

Jeg elsker denne roman og det at blive ført ind i Stine Pilgaards sprøde og skæve følelsesunivers. I en tidligere roman ”Lejlighedssange” fra 2015 optræder hovedpersonen som sangskriver. Det er tydeligt, at det ikke kun var en fiktiv karakter. ”Meter i sekundet” er bygget op af en blanding af prosa, brevkassesvar- og spørgsmål og en række virkeligt bevægende og poetiske sange, som overfodrer læseren med smukke billeder og indsigter.

Jeg overvejede midt i romanen, om humoren bliver skudt afsted i lidt for taktfaste bølger –kunne der virkelig ikke skrives et eneste afsnit uden en karikeret ironisk turnering af situationen? Men nej, det holder så godt – hele pakken er skøn, genial, fuld af kærlighed og humor. Denne læser overgiver sig fuldstændigt! (Læs hele anmeldelsen)

 

 

3) Kaptajnen og Ann Barbara af Ida Jessen

For en nærmest musikalsk dramaturgi igennem et gribende stykke Danmarkshistorie med at gøre vild hede menneskelig tilgængelig.

Året er 1754. Den første, der kommer til syne på hedens scenekant, er kaptajnen og en karl i arbejdsvogn med to heste. Kaptajn Ludwig von Kahlen er ikke helt ung, han har allerede gråt hår. Han er høj og mager, men ellers en hårdfør og målrettet mand, der er drevet af idéen om at opdyrke alheden. Han udvælger sig et af de barskeste steder på heden, hvor jorden er dårlig, uden læ og med meget lidt vand. Han vil overfor den danske konge, Frederik 5., bevise, at det ER muligt at omforme heden til ager- og skovbrug.

Der skal arbejdskraft til at opdyrke jorden og bygge nye huse, og kaptajnen rejser til Wismar for at lokke folk til Jylland. Under løfter om gode huse og arbejde får han tegnet kontrakter med to brødre og deres familier, der sælger alt for at rejse op til Danmark. Forholdene bliver dog ikke så gode som lovede. Tidens dybeste fattigdom viser sig ikke kun hos de skuffede nytilflyttere, men også hos fæstebønder; ja, selv hos kaptajnen, der i år med hunger må sælge militærfrakkens knapper og sit silkesjal for at få mad i munden og foder til dyrene. (Læs hele anmeldelsen)

Læs flere anmeldelser af Ann-Charlotte Klitgaard

 

___________________________________________________________________________________________

Christian Møgeltoft:

Årets bedste bog er Simon Strangers “Leksikon om lys mørke”. “Det ligger ligefor at sammenligne Roberto Benignis charmerende film ”Livet er smukt” fra en kz-lejr under Anden Verdenskrig, hvor livet bestemt ikke var smukt, og Simon Strangers vidunderlige roman ”Leksikon om lys og mørke”. Kan man tillade sig at fokusere på lyset, når mørket var så overvældende? Risikerer man at bagatellisere nazisternes ubegribelige folkemord? Simon Stranger har sine grunde. At forklare er ikke at forsvare, at skabe lys er ikke at fornægte mørket. Forfatteren skriver så yndefuldt, at læseren suges ind i de ufattelige hændelser. Vi bliver fornemt underholdt og samtidig klogere på historien og mennesket.”

Forfatteren skriver så yndefuldt og indlevet, at man som læser suges ind i de ufattelige hændelser. Man bliver fornemt underholdt, men bliver også klogere på historien og mennesket. Og naturligvis får Simon Stranger trukket en nødvendig parallel fra den tids jødehad til nutidens antisemitisme, som hans kone Rikke stadig konfronteres med. (Læs hele anmeldelsen)

Læs flere anmeldelser af Christian Møgeltoft

 

______________________________________________________________________________________

Christian Andersen Reyn:

De tre bedste bøger jeg læste i 2020 havde fællesnævneren identitet.

 

1) Homo Sapienne af Niviaq Korneliussen

Øverst på min top tre er Niviaq Korneliussens debutroman ’Homo Sapienne’ (milik publishing, 2014). Den bog slog benene væk under mig. Fem unge stemmer fortæller om deres liv. Interne kampe med at bestemme seksualitet og køn, og hvordan man affinder sig med at være fra Grønland, når det overhovedet ikke er noget, man kan identificere sig med. Det er vildt, umiddelbart og råt skrevet, blandet godt op med engelske gloser og sangtekster. Noget af det bedste og mest ægte jeg har læst overhovedet, ikke bare i år.

Læs Lise Dilling-Hansens anmeldelse af bogen

 

 

 

boganmeldelse af Linn Skåber_Til ungdommen_monologer2) Til ungdommen – monologer af Linn Skåber

Visse bøger rammer noget almenmenneskeligt på tværs af generationer. Sådan en bog er ’Til ungdommen – monologer’ (Koppelwrite, 2020) af Linn Skåber, smukt og hjertesmeltende illustreret af Lisa Aisato. Linn Skåber har baseret sine korte tekster på en masse samtaler med teenagere om, hvad der rør sig i dem. Det er smerteligt genkendeligt. Forvirring, tvivl, lyst og frygt karter rundt i kroppen toppet med følelsen af, at være alene om at klare sig igennem. Dejlig bog.

Linn Skåber har baseret teksterne i ’Til ungdommen – monologer’ på en række samtaler med unge om at være teenager, og om hvordan livet føles, når man er fanget midt mellem barn og voksen. Linn Skåber skriver unge stemmer overbevisende og genkendeligt. Det er følsomt, indlevende, humoristisk men også med den skarphed, som er kendetegnende for teenageren. Lisa Aisato har illustreret bogen med sin helt fantastisk ekspressive og følelsesfulde tegnestil, og hendes billeder løfter alting. ’Til ungdommen – monologer’ er absolut en god læseoplevelse og en indlysende gaveidé, også fordi den – ud over at være oplysende og kan fungere som spejling for teenageren – simpelthen er lækkert sat op og illustreret. (Læs hele anmeldelsen)

 

3) Når naturen kalder af Jack London

Anmeldelse af Når naturen kalder af Jack LondonSidste bog på årets top tre er en klassiker. Jack Londons ’Når naturen kalder’ (denne udg: Alhambra, 2020) udkom oprindeligt i 1903, og det er en fremragende kulørt roman. Den foregår under guldgraverhysteriet i Klondike sidst i 1800-tallet, men virker tidløs i sin form. Det er en meget maskulin fortælling om naturen, mænd og deres dyr. Hovedpersonen er hunden Buck, som bliver stjålet fra et trygt liv som familiehund og bragt til Alaska, hvor de mangler slædehunde. Livet som slædehund er barskt, og langsomt men sikkert forvandler Buck sig fra klappehund til noget, der ligger mere i tråd med hundens oprindelige instinkter. Det er ren overlevelse. Bogen er en klassisk udviklingsroman, hvor udviklingen i dette tilfælde er afvikling af et civiliserede.

Romanen er skrevet fra blandingshunden Bucks synspunkt. Buck bliver stjålet fra en farm, hvor han lever et afslappet liv som familiehund. Han bliver solgt til en hundehandler og skippet nordpå. Tusinder af mænd er taget til Klondike efter guld, og de har brug for hunde. Fra at være forkælet gårdhund kommer Buck i hænderne på en hundehandler, der lærer hunde lydighed ved at tæske det ind i dem, inden han sælger dem videre. Hunde er ikke kæledyr i denne bog. De er brugsdyr. I det barske og uvejsomme terræn kommer man frem med hundeslæder. Det er en hård og udmattende tilværelse for både dyr og mænd. Der er konstant mangel på nye trækdyr, fordi de gamle enten slides op, dør af skader eller af bid på grund af voldsomme stridigheder med andre hunde. (Læs hele anmeldelsen)

Læs flere anmeldelser af Christian Andersen Reyn

________________________________________________________________________________

 

Bjarne Jensen:

I år fik jeg skrevet 37 anmeldelser, og det har været svært som aldrig før, at udvælge tre. Sjovt nok er alle tre novellesamlinger, og der kunne også have været plads til Frygtelige fynske fortællinger, der var fyldt med en række fine horrornoveller. På tegneserie siden skal nævnes Eternum og Storm fra E-voke, Blueberry fra Cobolt og ikke mindst et af de mest imponerende værker fra dansk side i mange år, Karoline Stjernfelts I morgen bliver bedre 2 – Dronningen.

 

1) Væk af Rasmus Hastrup

Mit første møde med Rasmus Hastrup, men har netop også læst hans debut, Liv, og jeg er bare så begejstret for hans ord, der både rummer gru, kynisme og livserfaring.

Jeg er ikke langt inde i Væk før det går op for mig, at her er en forfatter der kommer på min must read liste! Det minder lidt om dengang jeg faldt pladask for A. Silvestris forfatterskab ved at læse Fast arbejde.

Rasmus Hastrup er lidt i samme boldgade med noveller i eventyr- og fantastikgenrerne, vel og mærke eventyr med de helt klassiske elementer som trolde, helte og tre valg, men med nogle grusomme utraditionelle twists. Som i Hans og trolden og skatten i brønden, hvor den modige dreng møder en trold, der vil have hjælp til at finde en skat i en dyb brønd. Et betagende anderledes eventyr fra nutiden, grumt og virkelig sjovt på samme tid.

Det gentager sig i Hjælperen, hvor alenemoren Estrid er ved at opgive den daglige trummerum, hun orker ikke at rydde op og børnene bliver uretfærdigt forkælet til fingerspidserne hos eksmanden. Men så en dag ringer hjælperen på døren og giver hende de traditionelle tre ønsker, som hun kan få opfyldt. Måske den ondeste historie i samlingen! (Læs hele anmeldelsen)

 

2) Næsten her af A. Silvestri

En række fortællinger, der stadig står knivskarpt i erindringen. De foregår i alternative verdener, men fyldt med genkendelighed fra vores egen. Måske en af Silvestris bedste bøger!

Begge mine døtre har uafhængigt af hinanden spurgt mig undrende, hvorfor jeg læser en bog med æbleskiver udenpå. På den måde er det en rigtig fin og interessant forside Søren Klok har kreeret, den vækker i hvert fald nysgerrigheden.

Det er 14 unikke jordkloder, der hver især symboliserer en af de ligeså unikke historier i A. Silvestris nye novellesamling, Næsten her. Titlen refererer til, at vi er på jorden, men kun næsten i den verden vi kender i dag. Det er Silvestris håb, at danne bro mellem det realistiske og det fantastiske, en hybrid, som han skriver på sin hjemmeside.

I første historie er vi f.eks. i et Danmark der er blevet angrebet af England i 1939, der er ingen færdselsregler, og hovedpersonen, Laut Drude, ernærer sig ved at påtage sig andres ulykker. Så er stemningen ligesom lagt, og det er kun med til at skærpe min interesse i værkets fortællinger. Det er dybt fascinerende alternative samfund Silvestri disker op med! (Læs hele anmeldelsen)

 

3) Nedbrud af Don Winslow

Don Winslows Nedbrud, er en række fantastiske historier med henvisninger til flere af hans romaner. Der var plads til både humor, hjertevarme og grusomheder.

Nedbrud er en god historie, men langt fra samlingens bedste. Så højt er niveauet. San Diego Zoo viser en hel anden og humoristisk side af Don Winslow, dedikeret til Elmore Leonard. Jeg grinede så tårerne trillede, men da jeg gentog det sjove for min kone, faldt det lidt til jorden. Historien skal læses og opleves og ikke genfortælles. Selv Stephen King bedømmer åbningsreplikken til at være en af de bedste nogensinde: ”Der er ingen, der ved, hvordan chimpansen fik fat i revolveren.” Selv synes jeg slutreplikken er mindst lige så god!

I De smukke vilde (2010) blev vi introduceret for hashtrioen Ben, Chon og O. De går igen i Paradis, en rå fortælling fra Hawaiis strande, i stilen i familie med Nedbrud, men med en helt fantastisk slutning, der, selvom jeg lå direkte i solens 30 grader på terrassen, gav mig gåsehud, da Petes identitet bliver afsløret. (Læs hele anmeldelsen)

 

Læs flere anmeldelser af Bjarne Jensen

___________________________________________________________________________________________

Line Holm Andersen:

 

1) Min mørke Vanessa af Kate Elizabeth Russell

Vanessa har fået overtalt sine forældre til, at hun må komme på kostskole, nok mest fordi, hun har fået et legat. Skolens andet år skal til at begynde, og Vanessa er blevet uvenner med sin tidligere bedste veninde. Hun føler sig socialt isoleret og forholdsvis alene. Men der er dog en, der viser hende særlig opmærksomhed. Hende lærer, Jacob Strane.

17 år senere anklages Strane for at have krænket en af sine elever. Vanessa er målløs, men samtidig overbevist om, at det må være løgn. Men anklagen sætter gang i en masse tanker hos Vanessa, der mindes tiden 17 år tilbage.

Minder blandet med nytid gør Min mørke Vanessa dybt fascinerende. Det er en kompliceret fortælling om en ung piges første forelskelse. Problemet er bare, at hun er en 15-årig skolepige, og han hendes 42-årige lærer.

Russell skriver med en utrolig indlevelse og forståelse om Vanessa, og de dilemmaer hun stilles overfor både som ung pige og som voksen kvinde. Bogen er vedkommende og aktuel, den er spændende og tåkrummende, fyldt med håb, afsky og begær. (Læs hele anmeldelsen)

 

2) Alias Anneke af Louise Roholte

Det er utroligt, hvor mange usympatiske og irriterende karakterer man kan komme ind i en bog. Bogen handler egentlig om Anneke, en single kvinde sidst i 30’erne, der hverken har mand eller børn, men til gengæld er tilfreds med sin karriere og livet med sin kat. Alle de mennesker, der omgiver Anneke, er dog ikke tilfredse med hendes liv. De vil gerne forbedre hende -men fokus er ikke på Anneke, men på ‘mig’. Som for eksempel Annekes søster, Marie, der arbejder som blogger, og hvis liv konstant centrerer omkring næste blogindlæg. Hendes forventning om, at Anneke til enhver tid er villig til at smide alt hun har i hænderne for at tage over som børnepasser og fotograf så Marie kan udleve sin drøm, uden nogensinde at give noget igen eller sige tak, er tåkrummende. Samtidig er hun ikke bleg for at give Anneke masser af råd om, hvad der skal til for at hun kan få et ‘godt liv’. Moderens konstante forsøg på at få Anneke til at finde en mand og få nogle børn, så hun kan prale af det til sine veninder, ikke så Anneke kan blive lykkelig, er mindst lige så irriterende. Og midt i det hele står Anneke, og prøver at finde ud af om hun i virkeligheden har nok i sig selv, eller om hun skal lytte til omgivelserne og finde en mand. (Læs hele anmeldelsen)

3) Syv år efter af Karin Heurlin

Da Mette flytter fra Jylland til Nordsjælland med sin mand Martin og deres to tvillinger, vendes hele deres liv på hovedet. For det første skal Martin arbejde hele tiden. For det andet er der menneskene, og det er nok den største omvæltning. Alle kvinderne er åleslanke og smukke. Tvillingernes klassekammerater er opkaldt efter krydderurter, og deres madkasser er udsmykket af kunstnere – og ve den arme stakkel der sender sit barn afsted med stanniol i madpakken, ved de ikke de skader klimaet? Og alle synes at have masser af penge, og travlt med arbejdet, men aldrig mere travlt end at der altid er tid til en kop kaffe på en hyggelig cafe eller en yogatime klokken to om eftermiddagen. Mette først undres over de store kulturforskelle, men siden bliver den kritiske undren afløst af en fascination og til sidst en langsom tilvænning til de nye omgivelser og dens normer.

Jeg slugte Karin Heurlins bog 7 år efter på få dage. Jeg kan godt lide måden, bogen er opbygget på. Vi får ikke alle mellemregningerne, men nedslag i tid henover 7 år. Derudover er den er velskrevet, og bygger en god og subtil spænding op hele vejen igennem. Spændingen ligger hele tiden lige under overfladen i form af uudtalte hemmeligheder, og man venter bare på at de bryder frem i lyset. (Læs hele anmeldelsen)

Læs flere anmeldelser af Line Holm Andersen

 

 

___________________________________________________________________________________________