Spænd af Dorthe Nors

Bogen blev præsenteret på e-reolens hjemmeside som „månedens bedste bog“ og forfatteren blev rost højt. Det gjorde mig nysgerrig. Tre uger senere fik jeg bogen fra biblioteket – og det var som at få en knytnæve i øjet. BANG! Og hvad ser man så? En stor, sort plet, omgivet af en strålekrans af røde, gule og grønne farver. Det var omslaget. Ikke indbydende! Derfor lå bogen uberørt på natbordet i ugevis. Til sidst fik jeg dårlig samvittighed (over for en bog!), begyndte alvorligt med at læse Spænd og kæmpede mig igennen til den bitre ende.

Romanen af den danske forfatter Dorthe Nors handler om ”Professoren” Gunn Haven, om kontrasterne og konflikterne, der udgør hendes liv: mellem univers og jordklode, mellem liv og død, mellem universitet og kartoffelmelsfabrik.

Gunn har for nyligt slået sig ned på landet, for at skrive „Værket“, der grunder i hendes forskning om universets begyndelse. Men da hun har naboer, er det snart slut med det rolige liv. Der er venner og fjender som alle andre steder. På grund af sin nysgerrighed får Gunn sig en særlig fjende i nabogården: ”Gavlkvinden”.

Men helt ærligt: Naboer som venner og fjender er en klichee. Forfatteren beskriver moren Britta fra nabogården, som er frisør og fungerer som områdets radio samt datteren Jenny. Teenageren Jenny ved ikke, om hun vil forsætte i skolen. Kun den distræte professor Gunn ser, at Jenny er en rigtig intelligent pige. Man får et gensyn med ”My fair Lady”, da Jenny afslører sin begejstring for matematik og vil på gymnasiet.

Som tilflytter kommer Gunn aldrig rigtigt til at høre til fællesskabet på landet. I sin ensomhed kører Gunns tanker i ring. Desværre beskrives tankerne side efter side. Sådan bliver midlerdelen til bogens ”sorte hul”, som læserens interesse forsvinder i.

Alt ændrer sig, da Gunn får en invitation fra Jenny til hendes fødseldag. Eller er det Britta, der inviterer, for at koble Gunn med sin aparte svoger? På vejen derhen kører hun forbi ”Gavlkvinden”, for at stille sin nysgerrighed. Men lykkes det Gunn at begrave stridsøksen?

Bogen er sammensat af tre hovedingredienser: 1. astrofysik, 2. en distræt professor, 3. livet på landet. Konstruktionen er for gennemskuelig, og det er ikke nok til en overbevisende historie.

Og så alle de afsnit om astrofysik! For min smag hører emnet hjemme i en fysikbog sammen med den namedropping, der vil bevise mere end den kan. Derudover virker figuren Gunns tankegange komplicerede, teoretiske og utrolig livsfjerne. Det er ikke nemt at identificere sig med som læser! Det værste er slutningen med den pludselige og upassende splatterscene som på få sider bliver afløst af en Happy End.

Bogen punkter dog med de morsomme beskrivelser af, hvordan den nysgerrige Gunn oplever området og sine naboer.
Desværre kun to stjerner.

Lån bogen på biblioteket