0 kommentarer

Et åbent øjeblik – Da mine mødre gjorde noget nyt af Pernille Ipsen

af d. 24. november 2020
Info
 
Sideantal

464

Udgivet

2020

ISBN

9788702241907

Udgave

1 udgave 1 oplag

 

Hold da op en bog….det er jo som at blive hevet tilbage til 70’erne. Det er ikke “bare” fortællingen om Pernilles syv mødre, men det er hele fortællingen om tilblivelsen af rødstrømpebevægelsen, lesbisk bevægelse, Femø lejeren og kvindehuset. Der er så meget materiale i den bog, så hvis man er kvinde og har en alderen der passer med at være ung i 70’erne, kan man dårligt undgå følelsen af, at det også er lidt af ens eget liv der beskrives.

Omdrejningspunkt i bogen er de syv kvinder, der boede i det kvindekollektiv som Pernille blev født ind i. De var alle en meget aktive i  kvindebevægelsen og de politiske ideologier som skulle gøre tidens kvinder frie. Der skulle gøres op med patriarkatet, og kvinder skulle stå sammen i et vi og ikke dyrke sig selv og jeget. Vi bliver præsenteret for de syv kvinders baggrunde og deres utrættelige kamp for er fælles fodslag i rødstrømpebevægelsen. De mange møder i kvindehuset hvor bølgerne kunne gå meget højt, basisgrupperne og forsøger på at række ud til alle kvinder. Det kæmpe arbejde med at stable den første kvindelejer på benene, og de udfordringer det gav at ville holde en flad struktur uden ledelse. Konflikterne omkring de lesbiske, og om de overhovedet passede ind i rødstrømpebevægelsen. Og oven i alt det, kæmpe arbejdet med at stable et kvindehus på benene og holde den daglige drift kørende.

Jeg har haft meget glæde af at læse bogen, men jeg har også oplevet kvindehuset, Femø og de store kvinde fester. Hvis man som jeg har interesse i kvinders historie og især den nyere del, så er det her en bog der er svær at komme uden om. Det er ikke en bog man skøjter igennem, da der er så meget gods i den, den er et fantastisk tids billede af rødstrømpebevægelsen i 1970’ernes Danmark. Samtidig er det også en bog der husker os på at intet kommer gratis, der er nogle som har kæmpet hårdt, for at vi er nået dertil hvor vi er i dag.

Pernille Ipsen (1972) er ph.d. i historie fra Københavns Universitet og lektor i køns- og kvindestudier og historie på University of Wisconsin, Madison. Hun underviser og forsker i kvindehistorie, kolonialisme, race og slavehandel.

Bogen er et anmeldereksemplar tilsendt af Gyldendal, hvilket dog ikke har påvirket min bedømmelse af bogen.

Lån bogen på biblioteket

Bedømmelse
Karakter