Husker du? af Mette Lisby

Husker du? er anden bog i serien om Astrid og hendes kusine Ivalo.  Bogen kan læses selvstændigt.

Som det var tilfældet i den første bog i serien Ser du? skal Astrid også denne gang sælge et hus, nu skal hun blot stå for salget selv med Kenneth som rådgiver, hvis det er nødvendigt.

Astid er stadig gået i stå i forhold til sin Ph.d. og er også ved at være træt af at høre på sin velmenende mor, der konstant spammer hende med artikler af psykologisk karakter.

Ivalo arbejder i en SFO og en dag, da Astid henter hende, møder hun Clara og August, to børn, der er venner med et barn, der er forsvundet fra et sommerhus i Gilleleje. August er en stille, indadvendt dreng, der ikke har for vane at snakke med nogen, men han nærmer sig forsigtigt Astrid imens hun sidder og spiller på institutionens klaver. Da hans forældre tydeligt fornemmer, at dette kan være en vej ind til deres autistiske søn, indvilliger de i, at han kan gå til musikterapi ved Astid.

Ikke så langt fra hvor børnenes ven Villads forsvandt ligger det overordentligt charmerende hun, som Astrid skal sælge. Huset har tilhørt et ældre ægtepar, hvor manden var forstander på et børnehjem. Til fremvisning af huset møder Astid Ivan, der har været på feriebesøg i huset, fordi han boede på børnehjemmet i sin tid. Astrid finder en del billeder i et skab og sammen med Ivan og Ivalo forsøger hun at finde ud af, hvad der er blevet af Ivans ven Charlie, som ikke umiddelbart er at finde på hverken billeder eller lister over børnehjemsbørnene.

Husker du er en velskrevet bog. De to spor med huset og det forsvundne barn fletter sig hurtigt sammen, og begge sporene indeholder små fortællinger i fortællingen. I sagen med det forsvundne barn er det som sagt vennen Augusts musikterapi, hans beretninger til Astrid om virkelige og uvirkelige ting, der er det centrale. I beretningen om huset, Ivan og det tidligere børnehjem er det tydeligt, at Ivans erindringer måske ikke helt holder vand, og samtidig har Astrid en del oplevelser af overnaturlig karakter under sine besøg i huset.

Krimisporet fylder i min optik ikke specielt meget i bogen, hvilken er lidt en skam, når man tager i betragtning at den er markedsført som værende denne genre. Ganske vist er der bortførelsesdelen og måske er det i virkeligheden fordi jeg personligt synes at Astrids musikterapi og Ivans erindringsforskydninger er langt mere interessante og i virkeligheden ofte også er smukkere beskrevne.

Husker du? er sendt til mig som anmeldereksemplar fra Gyldendal.

Lån bogen på biblioteket