Homo Sapienne af Niviaq Korneliussen

Godt nok er det ikke svært at komme i tanke om skønlitteratur om Grønland, men skønlitteratur af moderne grønlandske forfattere er noget af en sjældenhed. Heldigvis er Homo Sapienne blevet oversat til dansk, og dermed har vi fået et meget spændende indblik i det moderne grønlandske (ungdoms)liv. Vi følger i romanen 5 unge mennesker i Nuuk, der har hver deres kapitel i romanen, men som også fletter sig ind i hinandens kapitler og hinandens liv.

De 5 unge i Homo Sapienne lever nogle barske liv. Nogle gang i form af de hårde elementer af liv, de fleste af os oplever: knuste hjerter, svigt og skam over egne handlinger. Andre gange er der tale om overgreb, misbrug eller lignende. Samtidig er de 5 hovedpersoner fuld af energi, tanker og kærlighed. Det er i det hele taget en intens roman med knald på. Der er knald på handlingen, og der er knald på sproget. Sproget er hverdagsagtigt. Det er fyldt med spredte tanker, tanker der løber løbsk, og tanker der er formet af brudstykker fra sange, sms-sprog, beskeder på Facebook og lignende.

Ikke nok med at vi som læsere får et indblik i en grønlandsk kultur, som er ukendt for mange af os, så får vi et indblik i en moderne ungdomskultur, hvor identitet og seksualitet ikke passer ind i de kasser, der længe har defineret fx ‘mand og kvinde’. Homo-, bi- og transseksualitet samt kønsidentitet er centrale emner i romanen, og Homo Sapienne bidrager således med flere både oplysende og spændende temaer.

Forholdet mellem en grønlandsk og dansk identitet bliver også berørt. Ingen tvivl om, at det af og til er røvsygt at være grønlænder, men det betyder ikke, at man nødvendigvis gider være dansk. Måske kan man ikke identificere sig med det traditionelle grønlandske, men dog er man grønlænder – på vej mod en ny tid.

Jeg vil klart anbefale denne bog. Ikke kun fordi den er velskrevet og spændende, men også fordi den er et udtryk for en del af vores tid, som også fortjener at komme frem i lyset og blive ‘allemandsviden’.

Lån bogen på bibliotek.dk