Den første drøm af Martin Møller Geertsen

Den første drøm er den første udgivelse fra Martin Møller Geertsen.

Det er en novellesamling, og fælles for novellerne er, at hovedpersonerne kæmper med at finde deres ståsted i et liv, som ikke minder om det liv, de forestillede sig at skulle have.

På forlagets hjemmeside citeres en Mads Nygaard, forfatter:

Martin Møller Geertsen har med novellesamlingen Den Første Drøm skabt et potpourri af knivskarp, usentimental prosa. Om vi er på øverste eller nederste hylde i samfundets hierarki, fortæller Møller Geertsen med samme hjemmevante og poignante stemme. Novellesamlingen vækker mindelser om Jan Sonnergaards spektakulære debut Radiator. Bravo!
Poignant findes ikke i hverken retskrivnings- eller nudanskordbogen, men hvis jeg slår det og i en fransk dansk ordbog betyder det gribende.

Desværre kan jeg ikke give Mads Nygaard ret. For det første er der en del ord i bogen, som man heller ikke vil finde i ordbogen, ikke af den grund at det ikke findes endnu, men fordi der er tale om fejl, der ikke er blevet opdaget i korrekturlæsningen af bogen. Det irriterer mig som læser.

Derudover er der én af novellerne, som jeg hverken kan finde hoved eller hale i, og vel at mærke ikke på en ”nej hvor spændende, den må jeg læse igen, for at få det fulde udbytte ud af den” måde.

Noveller kan, trods deres format, nogle gange virkeligt lade mig som læser komme helt tæt på hovedpersonen. Den følelse får jeg ikke rigtig af disse noveller. Der er to af novellerne, der for mig skiller sig ud i positiv retning.

I Gennem klitterne møder vi jeg-fortælleren og hans søster. De er på vej i sommerhus og på vej derop skal søsteren lige proviantere på en tankstation, for de skal da lige have lidt at drikke. Fortælleren siger formanende: ””Du bliver fuld inden, vi når vandet, hvis du drikker alt det der i bilen.”
”Det er det, der er planen,” sagde hun.
Jeg har været i dialog med forlaget, der fortæller mig, at sætningen ikke som jeg tænkte, mangler et er  efter der, men at sætningen læses det dér i bilen hvor accent aigu ifølge Dansk Sprognævn er valgfri.
Søsteren holder sig i den grad til planen, og ender med at måtte bæres hjem til sommerhuset af den panikslagne bror, der desværre har insisteret på, at de ikke tog mobilerne med sig i sommerhuset. Han efterlader hende i sommerhuset og løber panikslagent rundt i området for at finde et beboet hus, så han kan kontakte alarmcentralen. Han har ikke held af sit foretagende og vender tilbage til det nu tomme sommerhus. På bordet ligger en seddel fra søsteren, hvis budskab blot understreget hvor totalt ansvarsfralæggende hun er. Hun er den person i novellesamlingen jeg får det tydeligste indre billede af.

Eng  er i min optik den smukkeste af novellerne. Her møder vi en jeg fortæller, der tilbringer hver eftermiddag på biblioteket og vel nærmest har gjort det de sidste tyve år. Han læser aviser, men skriver også på noget, der viser sig at være et brev. Brevet, eller snarere kærlighedserklæringen, er til en kvinde, som han havde et forhold til i gymnasiet. Christina kommer tilfældigvis ind på biblioteket en dag, sammen med sin søn Axel, og fortælleren Martin tager efter mødet mod til sig, ringer hende op, og inviterer hende til et møde i Engen, den kommende dag. Her læser han brevet højt for Christina og hun bliver umådeligt bevæget, men understreger, at hun jo har mand og barn, ogat han skal prøve at huske tilbage på de vidunderlige stunder de havde sammen.

Hvis stemningen fra Eng sammenholdt med personbilledet fra Gennem klitterne havde været gennemgående i novellesamlingen, havde jeg måske nydt den mere.  

Bogen er et anmeldereksemplar.