366
2022
9788770076548
Döden går på visning - oversat af Andrea Fehlauer
1.
Anders de la Motte og Måns Nilsson er gået sammen i en ny svensk krimiserie, Mordene på Østerlen, og debuterer her med Døden går til fremvisning.
Min temmelig snobbede tilgang til krimigenren gør, at jeg normalt ville gå udenom sådan en bog. Der er gået inflation i forfatterpar, jeg ved ikke hvorfor det er så populært, men Per og Maj har åbenbart startet en trend med en lidt sen blomstring. Men nu ville skæbnen at Modtryk havde sendt en bestikkelseskasse med slik, te og pandekagedej og den smukke bog, og da jeg ikke kunne holde fingrene fra slikket, så sagde min samvittighed alligevel at jeg burde læse bogen, og tak for det.
Peter Vinston er sygemeldt fra sit arbejde som Sveriges ledende kriminalkommissær ved Riksmord og tager til smukke Skåne, hvor hans ekskone og datter bor på rigmanden Poppes slot. Han indkvarteres i et lille hus og nyder samværet med sin datter, og ekskonen ser ud til stadig at styre hans liv med et kærligt glimt i øjet.
Kendismægler og tv-stjerne Jessie Anderson har købt en stor grund af en lokal stutteriejer, og bygger et par nye rædselsmoderne villaer til stor forargelse for snart sagt alt og alle i samfundet. Protesterne er store, der er læserbreve, trusler og hærværk. Jessie køber et 2 meter højt kunstværk, forestillende en fiskekrog med modhage, som hun vil formilde de lokale med, ved at forære dem det, efter det har prydet fremstillingshuset. Naturligvis ender hun selv på krogen, spiddet og død på stedet.
Som en anden Barnaby er Vinston lige i nærheden af hvor alt sker, selv mordet sker kort før han selv skal se huset, og han trækkes selvfølgelig ind i sagen til stor fortrydelse for den lokale kriminalassistent Esping. Hun bliver hurtigt træt af den nærmest ubehøvlede og arrogante stockholmer.
Dynamikken mellem de to efterforskere er dog noget af det bærende i denne glimrende krimi. Fortællervinklen skifter hurtigt mellem de to, og det er virkelig underholdende læsning. Vinston er som Morse velklædt og går rundt med en fnugrulle, så det giver selvfølgelig problemer, når han indkvarteres med en kat og skal køre rundt i Espings hundebehårede Volvo.
Men man kommer til at elske de to efterforskere, og man kan ikke andet end hygge sig med denne vellykkede puslespilskrimi, der vrimler med sjove og excentriske personer, og snart sagt alle i galleriet kunne være morderen. Jeg grinte flere gange højlydt, som f.eks. når Peter Vinston retter en anden i udtalen af hans navn, når det bliver udtalt som Winston. Her må komiker Måns have været indover.
Det er en yderst vellykket svensk blanding af Agathe Christie og Barnaby. Cirka halvvejs havde jeg regnet morder og metode ud, men man sidder alligevel og tvivler til det sidste.
Flere bøger er på vej, og jeg glæder mig.
Anmeldereksemplar.