Min kamp I af Karl Ove Knausgård
488
2010
978-87-1140-8186
Min kamp bok I - oversat af Sara Koch
1. ebogsudgave
”Livet er en gamp, sagde kællingen – hun kunne ikke sige k.”
Denne sølle vits hører Karl Ove og hans bror Yngve gang efter gang fra deres slagfærdige, men afrakkede farmor, mens de i løbet af en mindeværdig uge rydder hendes hus i Kristiansand for sprutflasker, indtørrede ekskrementer, madrester, muggent tøj og det, der er værre. Deres dybt alkoholiserede far, som boede hos sin mor i sit sidste leveår, er netop død og efterlader en svinesti uden lige. Og en tyk kuvert med kontanter…
… og en mental arv, der konstant får Karl Ove til at bryde ud i krampegråd, alt imens storebroren omvendt sluger sine følelser. Begge afskyede de faren, begge erkender de beskæmmede mandens enorme slagskygge over deres liv.
Vi befinder os i sidste halvdel af Bog I i den norske superstjerne Karl Ove Knausgårds berømte og berygtede “Min kamp”-sekstet. Dette første bind kredser om Karl Oves halvkiksede ungdom og første manddom, hans forsøg udi musik, skrivning, piger, relationer, selvforståelse mv.
Den 3500 sider lange serie blev klampet ned i årene 2009-11 og vakte vild opstandelse. Knausgårds familie følte sig med rette hængt ud, hvorimod anmeldere verden over gik i selvsving over det hudløst ærlige, tankevækkende og forrygende velskrevne romanprojekt. En art autobiografi med skønlitterære aspirationer.
Jeg elsker at se døden gennem Knausgårds fordomsfri prisme, men jeg elsker lige så meget hans smårefleksioner om (mandlig) seksualitet, selvværd, fisk med ben, hverdagsliv, whatever. Og ja, han er voldsomt egocenteret, absolut ikke kun sympatisk, men også et ægte menneske, der med hiv og sving prøver at råbe alle os andre ægte mennesker op.
For meget? Måske. Knausgård skriver ekstremt detaljeret om stort og småt. Liv og død, landskaber, følelser, musik, minder… Alt er vigtigt, alt skal med. Det er en særegen, enerverende stil, som kan forsvares, fordi læseoplevelsen bliver så filmisk og samtidig tranceagtig. Som her, hvor hovedpersonen sidder i en bil med sin bror på vej til deres netop afdøde far:
“Jeg så på landskabet udenfor, som var goldt og forblæst så tæt på havet. Hist og her stod en rødmalet lade og et hvidmalet stuehus, en traktor med grønthøster på en mark. En gammel bil uden hjul på en gårdsplads, en gul plastikbold blæst ind under en hæk, nogle græssende får på en skråning, et tog der langsomt gled forbi på det ophøjede banelegeme et par hundrede meter længere fremme på vejen.”
