0 kommentarer

Dino på nye eventyr af Søren Jessen

af d. 10. maj 2026
Info
 
Sideantal

61

Udgivet

2026

ISBN

9788702446449

Udgave

2. udgave

 

I Dino på nye eventyr møder vi den eventyrlystne lille Dino, som vi følger i 6 små historier. Han introduceres til tyggegummi, og må desværre sande, at selvom tyggegummebobler kan blive store, er der også grænser for hvor store de kan pustes op. Han ser frem til sin fødselsdag, og kommer med venners hjælp igennem verdens længste dag, nemlig dagen før selve fødselsdagen. Han prøver at få sin mor med til at lege, men siden hun kun vil lege en leg, hvor man ikke bliver beskidt, må Dino på jagt efter denne leg. Han er en opfindsom lille gut, der kæmper med tålmodighed, skuffelse og glæde, præcis som små børn gør.

Bogen har en god mængde tekst i forhold til billeder for historieglade mindre børn, min søn på 4 år har i hvert fald sagtens kunne holde fokus til at læse både 1, 2, 3 eller alle 6 historier på en gang. Ud fra beskrivelsen af bogen havde jeg umiddelbart lidt svært ved at gætte hvilken alder den henvender sig til. Jeg synes den virker passende til de 3-6 årige.

Der er fine tegninger i bogen, som understøtter historierne på en god måde.

 

Anmeldereksemplar

Lån bogen på biblioteket

Bedømmelse
Karakter