Farvel til Panic Beach af Sara Stridsberg

”Alle lykkelige familier ligner hinanden. Ulykkelige familier er ulykkelige på hver deres måde” (Leo Tolstoj: ’Anna Karenina’). Dette er historien om en ulykkelig familie.

Læseren kastes abrupt ind i fortællerens sorg. Nina har mistet meget i sit liv, og nu er hun nødt til at få sorteret i historierne, for at kunne forstå sin egen. Hun er midaldrende, har mand og to børn, men bruger tilsyneladende det meste af sin tid på en bænk i Berzelii Park eller hænger ud på det teater, hvor veninden arbejder. Her er Nina er så ofte, at hun nærmest må betragtes som en del af inventaret. Vi tages med på en rejse tilbage og hører om hendes søster, forældre og bedsteforældre. Om deres kampe, og hvordan deres urolige sind og ulykke siver ned gennem stamtræet som gift.

Særligt Ninas far fylder i romanen, som han gør i livet. Matti er meget glad for alt, der kan få ham til at slippe væk fra ham selv. Cigaretter, piller, sprut, damer, spil. Han er en charmør, med et kæmpe hul indeni, og fuldstændig uden trang til at prøve at fikse det. Det er ikke nemt at vokse op med sådan en far. Da Ninas forældre går fra hinanden, udsættes hun for regulære svigt, når hun er med ham på ferieture til Panic Beach. Han tager på druk, mens barnet Nina er alene hjemme, bange og sulten.

Det er ikke den letteste bog at komme ind i. ’Farvel til Panic Beach’ kræver en vågen læser, men hvis man har læst Sara Stridsberg før, vil det næppe komme som en overraskelse. I begyndelsen havde jeg  svært ved at finde rundt i familiehistorierne. Fortælleren springer rundt i tid og persongalleri i en grad, så jeg virkelig var nødt til at koncentrere mig. Men efterhånden som man lærer personerne og deres historier at kende, begynder det at flyde.

Sara Stridsberg bakker altid op om sine personer, lige meget hvor umulige de er, og derfor er læseren også som udgangspunkt mere empatisk indstillet, en man måske ellers ville være. ’Farvel til Panic Beach’ er nemlig fuld af sårede mennesker, og de lever fint op til talemåden ”hurt people hurt people”.

Som altid en særdeles velskrevet historie fra Stridsbergs hånd. I betragtning af familiens ulykkelige skæbner, er jeg overraskende uberørt efter endt læsning. Efter 450 sider i selskab med Nina og hendes familie, burde deres ulykke have taget mere plads i mig, end det er sket. Men måske heler læseren i takt med Nina, og er dermed næsten okay, når sidste side vendes.

Find bogen på Bibliotek.dk