Ordentlige mennesker stjæler elefanter af Peter Hammarbäck
326
2024
9788770079181
Zoopojken
Oversætter: Rane Knudsen
1 udgave 1oplag
Peter Hammerbäck skriver i Forfatterens tak:
”En stor tak til min forlægger Karin Linge Nordh, som på trods af sin (aldeles rimelige) skepsis over for sjove bøger godt kunne se noget i manuskriptet til Ordentlige mennesker stjæler elefanter.”
Jeg deler på ingen måde forlæggerens skepsis, jeg elsker sjove bøger, og glædede meget til at læse bogen, idet bagsideteksten på bogen klart indikerer, at denne bog er netop dette.
Der er også noget ved historiens forløb, der på papiret interesserer mig; Hvad gør man i en branche, hvis man ikke længere kan sælge sit produkt, hvad enten dette er mysli, oplevelser eller viden? Adam Vieris nye chef har en mission, at få flere kunder i butikken, så den zoologiske have i Stockholm ikke skal nedlægges. Adam ønsker selvfølgelig ikke at miste jobbet, men omvendt synes han heller ikke at løver, elefanter og andre eksotiske dyr hører hjemme i en zoologisk have i Skandinavien, så da chefen lancerer sin plan og bekendtgør at hun har købt to elefanter, to gorillaer og fire løver fra et konkursramt cirkus er Adam skeptisk. Planen er, at han skal sammen med dyrepasseren Natalie fra cirkusset skal sikre at de otte dyr får det bedst muligt i deres zoologiske have, men Adam forelsker sig og taber hovedet. Han genfinder sit indre vovemod, men mister sin hang til at være forsigtig og overholde loven.
Der er helt klart fine passager i Ordentlige mennesker stjæler elefanter, og hvis ikke den havde taget skridtet fra det sjove over til det aldeles latterlige og dybt urealistiske tror jeg, at jeg havde været anderledes begejstret for bogen. For der er sjove scener, som muligvis er realiserbare, som her, hvor Adams ven skal aflede vagternes opmærksomhed, så Natalie og Adam selv kan komme i nærheden af elefanterne:
””Det her er for dyrene. For alle dyr. For alt, der lever! For FRIHEDEN.”
Han tog boksershortsene af, viftede dem som en lasso over hovedet et par gange, hvorefter han lod dem lande på græsset. Derefter løb han splitternøgen direkte hen mod vagternes Skoda…..David foretog et halvelegant spring med armene ud til siden og landede på bilens forrude. En tydeligt klarende lyd rungede i den mørke Stockholm-nat.”
