Folk som sår i sne af Tina Harnesk

Máriddja bor alene med sin mand Biera. De har kontakt med naboen, som køber ind for dem, men holder sig eller helt for sig selv. Máriddja har fået at vide at lægen, at hun har kræft og da hun ikke ønsker, at de skal indkalde hende til flere undersøgelser, smider hun sin telefon i skraldespanden. Biera kommer hjem med en usmart tingest af en telefon til hende, men da knapperne er sparret væk, har hun ikke megen tiltro til apparatet, der dog ifølge sælgeren sagtens kan ringe alligevel. Da Biera er ved at blive dement beslutter Máriddja sig for at finde den dreng, som de engang elskede som var han deres egen. Her viser Sire, der vist nok arbejder i telefonomstillingen og altid er på job sig som en uvurderlig hjælp og Máriddja kommer til at sætte stor pris på deres venskab.

Sideløbende hører vi om Kaj og Mimmi. Kaj og hans bror Gustav har lige mistet deres mor, og det netop som Kaj og Mimi er ved at flytte til deres nye hjem. Kaj er noget af en træmand, og et meget mystisk match til Mimi, men bortset fra den dreng, som ustandseligt kommer på besøg i deres nye hjem, holder Kaj meget af deres samliv og af deres lille hjem. Mimi er Samer ligesom Máriddja og Biera og af uransagelige årsager har Kaj en stor forkærlighed for hendes sprog og forstår enddog enkelte ord uden at have lært dem.

Jeg knuselskede Folk som sår i sne. Jeg holder af dens humor og det faktum, at der alligevel er en stor dybde i bogen. Vi skifter hurtigt mellem det komiske og det alvorlige, som da Máriddja og Biera danser vildt som var de unge igen, og stemningen pludselig skifter:

””Kjolen havde sat sig fast i trusserne”, svarede hendes ægtemand og blinkede forelsket på en måde der fik Máriddja til at le højt. Hendes uhæmmede latter rungede opad som en ør solopgang. Hun satte sig igen og lagde Bieras kølige hånd på sin pande. Radioen snakkede videre, men de hørte ikke efter, de blev bare siddende stille i det håbefulde sollys med lukkede øjne. Hvis Biera åndede ind, åndede Máriddja ud. Ikke anden. Indtil Biera rømmede sig og sagde: ”Nå, måske man lige skulle tage og gå ud. For at se at Risten ikke har hugget sig i benet.”…. Máriddja hjerte sank i brystet. Det faldt bagud som en tabt byrde og gik i stykker.”

For Risten har ikke boet sammen med dem i umindelige tider og Máriddja vil så gerne at hendes ægtemand bliver hos hende i nuet i stedet for at forsvinde til en svunden tid. Nej Máriddja kan ikke vente længere, hun må finde drengen, der nu må være en mand, så der er nogen, der kan hjælpe Biera, når hun ikke længere er der.

Lån bogen på biblioteket