0 kommentarer

Dødsdømt – 10 fortællinger om dødsdømte danskere af Michael Bach & Søren Møgelvang Nielsen

af d. 14. maj 2026
Info
 
Sideantal

232 - illustrerede og nogle i farver

Udgivet

2026

ISBN

9788776233150

Udgave

1 udgave 1 oplag

 

Michael Bach og Søren Møgelvang Nielsens bog ‘Dødsdømt – 10 fortællinger om dødsdømte danskere’ er interessant og barsk læsning. Det er 10 beretninger om nogle meget forskellige mænd og kvinder der i perioden 1800 – 1866 blev dømt til døden, og hvordan straffen blev eksekveret. Det er også beretningen om en tid hvor “øje for øje, liv for liv “ blev taget meget bogstaveligt og statsmagten satte en ære i at straffe effektivt og hårdt, så folket ikke skulle føle sig fristet til unoder. De kvinder og mænd vi møder her i bogen, er sølle skæbner. der for de fleste tilfælde hører til nederst i samfundets hierarki. En skøn blanding af kloge koner, barnemorderske, ildspåsættelser falskmønter og voldtægtsmænd, der alle blev henrettet efter metoder der ikke lader Islamiskstat noget at høre. For som der står på bagsiden: “DU SKAL BØDE LIV FOR LIV, DU SKAL HAVE DIT LIV FORBRUDT, DU SKAL STRAFFES MED BÅL OG BRAND, DU SKAL MISTE DIN ÆRE, DIT LIV OG DIT GODS, – DU SKAL MISTE DIN HÁLS OG DIT HOVED SÆTTES PÅ STAGE DU SKAL MISTE DIT HOVED OG DIN KROP LÆGGES PÅ HJUL OG STEJLE DU SKAL KNIBES MED GLOENDE TÆNGER, DIN HÅND HUGGES AF OG DERPÅ DIN HALS DET ER HALSLØS GERNING!”

Det er en meget interessant og gennemarbejdet bog. De ti beretninger er alle med masser af illustrationer og efter hver enkelt fortælling er der fulgt op med faktuelle oplysninger. Sproget er let læseligt og meget fængslende, fristes jeg til at sige. Som læser får man en følelse af at blive suget ind i teksten, som stod man midt i historien. Selv om bogen kun er på 232 sider, så er det utroligt så meget der er kommet med, og så indlevende. Er man er til true crime og måske også har interesse i dansk kriminalitets historie, så er det absolut en bog man bør læse.

Bogens indhold er:
Indledning : døden som straf
Heksemordet i Brigsted : historien om Anna Pauline Holck
Flerkoneri, flugt og fangenskab : historien om Hans Peter Neergaard
Mord af skinsyge : historien om Ragvald Johan Hertzlein
Mordattentat på kongen : historien om Baltzar Wilhelm Schmeerfeldt
Fangeoprøret på Christianshavn : historien om Johan Vovehals og hans oprørske medfanger
Den fynske falskmønterbande : historien om Hans Hansen og Anders Rasmussen
Giftmorderen fra Sønder Økse : historien om Thomas Thomassen Bisp
Fadermordet i Frølunde : historien om Maren Christiansdatter, Niels Pedersen og Peder Eliasen
Rovmord og makabre henrettelser : historien om Carl Larsen og Christian Jensen
Barnemorderen ved Damhussøen : historien om Ane Cathrine Andersdatter

Søren Møgelvang Nielsen (1980) er forfatter og rådgiver og har udgivet flere historiske bøger, herunder den anmelderroste bog Venslevrøverne, der er en dokumentarisk beskrivelse af et af danmarkshistoriens største kriminelle netværk fra midten af 1800-tallet. Han har derudover været udvikler af og fortæller på flere populære podcasts, herunder DR-podcasten Forbrydelsens Anatomi (sæson 1) samt DR-podcasten Dødsdømt.

Michael Bach (1968) er uddannet bibliotekar og har siden 1995 været ansat på Biblioteket Frederiksberg. Her kastede han sig hurtigt over Frederiksbergs historie og var i over tyve år redaktør af den lokalhistoriske årbog Frederiksberg gennem tiderne og udgav selv undervejs en populær gadenavnebog. I nogle år var han også redaktør af Personalhistorisk Tidsskrift og er som slægtsforsker blevet fortrolig med arkivstudier og gotisk håndskrift. Søren og Michael traf hinanden i forbindelse med researchen til DR-podcasten Dødsdømt.

Bogen er et anmeldereksemplar tilsendt af forlaget Kriminalforlaget, hvilket dog ikke har påvirket min bedømmelse af bogen.

Lån bogen på biblioteket

Bedømmelse
Karakter