Manden på balkonen af Maj Sjöwall og Per Wahlöö

Den relativt nye dille med at være to om at skrive krimier har oversvømmet markedet som en Egyptisk plage. Man skal dog tilbage til 60’erne og 70’erne for at finde det bedste forfatterpar, nemlig Maj Sjöwall og Per Wahlöö. Deres ti romaner om en forbrydelse, som var den gennemgående titel for værkerne, står i dag for mig, som noget at det bedste krimi der overhovedet er skrevet. Wahlöö har desuden skrevet andre fine krimier, som “Stålspringet” og den fremragende “Mord på 31. etage”. Kriminalkommissær Martin Beck er den centrale figur i bøgerne, samspillet med hans kolleger, der er vidt forskellige i temperament og færdigheder som kriminalbetjente, er det bærende element i bøgerne. Ligeledes står de realistiske plots i skarp kontrast til de fleste nutidige krimier.

I “Manden på balkonen” er Beck smuttet ned til sin politiven fra “Roseanna”, for at holde en lille ferie. Da han vender tilbage, er der begået det første af en række modbydelige mord på børn i byens parker. Politiet står på bar bund, og mismodet og panikken breder sig i Stockholm. Samtidig begås der flere røveriske overfald, som den karismatiske kriminalassistent Gunvald Larsson efterforsker, og røveren skal findes, for han kan være et vigtigt vidne.

Bogen er ikke ret lang og er hurtig læst. Hvis den var skrevet i dag, ville den vel fylde det dobbelte og være fyldt med udpenslede detaljer om de forskellige betjentes liv. Men sådan skrev Sjöwall og Wahlöö ikke. Der er skåret helt ind til benet. Bevares, man hører om Becks skærmydsler med konen og Kollbergs kone er helt modsat nutidens stereotype politikoner, en støttende og omsorgsfuld kvinde. I stedet er det opklaringsarbejdet der fylder, og det er godt beskrevet. Bogen bæres desuden af samarbejdet mellem de forskellige kriminalbetjente, Melander, Kollberg, Rönn, Gunvald Larsson og Beck, der hver især går hinanden på nerverne, men som alligevel arbejder utrolig godt sammen, og får opklaret sagerne. Der findes ganske enkelt ikke bedre politiromaner end Sjöwall/Wahlöö’s ti bøger, og “Manden på balkonen” er en af de allerbedste. De to forfattere var røde som postkasser, og deres samfundskritik, der dukker op i de fleste af bøgerne, er mere underholdende end trættende. Det mismodige livssyn, som især Kollberg får frem i bogen, da han kører igennem byen, virker helt nutidigt, selvom bogen er fra 1967. Derudover er forfatternes syn på det uniformerede politi så uovertruffent morsomt, selvom det er lidt overkarikeret, og man får nærmest ondt af Kristiansson og Kvant, som må personificere hele politietaten.

De seks af bøgerne blev filmatiseret med Gösta Ekman som Martin Beck. Når jeg læser bøgerne i dag, kan jeg kun se Gunvald Larsson for mig som spillet af Rolf Lassgård. Han gør det eminent godt, som den hårde, usympatiske men også dygtige politimand. Ekman gør det også utroligt godt, men jeg ser altid Beck for mig, som ham der pryder forsiden af bogen. Læs bøgerne, og start med “Roseanna”!

Lån bogen på bibliotek.dk