347
2024
9788702418385
Magicalia - A Race of Wonders
Oversat til dansk af Nanna Gyldenkærne
1. udgave, 1. oplag
Bitsy og Kosh bliver vidne til at Bitsys far bliver slået bevidstløs af et væsen de ikke kender og nærmest ikke tror på eksisterer, selv om de ser det. Og da Bitsys far så bliver kidnappet af den kvinde og det væsen som slog ham omkuld, så går jagten ellers ind på at finde ham igen. Men hvordan og hvad pokker foregår der? Hvad er det som Bitsys far ikke har fortalt og hvad er det for et brev fra en eller anden skole som de finder der egentlig handler om Bitsy? De kommer ind i en anden verden, eller det føles sådan men den er åbenbart parallel med den almindelige verden. Og de lærer om væsner der kan fremmanes, magi, kampe og at man ikke altid kan stole på dem som man regner med.
Der er en god historie om venskab, familiesammenhold, venner og fjender at finde her. Men her er også et eventyr som kun lige er begyndt. For selv om man ikke får fortalt at dette er første bind i en serie, så kan man godt fornemme at der kommer til at ske mere for Bitsy og Kosh. Men det må man som læser jo pænt have tålmodighed til at høre om. I denne bog sker der da også så mange ting at man bliver helt forpustet. Bogen starter lidt vagt men efterhånden som man kastes ud i det eventyr der venter, så bliver man alligevel nysgerrig. For det er nogen skønne, søde og lidt skræmmende væsner der læres om, men der er også noget livsglæde og sammenhold, som gør at man som læser hepper på at Bitsy og Kosh kan få styr på det hele sammen. Et eventyr som er anderledes og som kun har det ene minus, at når der i bogen skal vises noget fra bøger som hovedpersonerne kigger i undervejs, så er det skrevet med så lille en skrift at det faktisk er svært som læser at få det hele med.
Anmeldereksemplar.

