0 kommentarer

Når jeg ser dig fra en vis afstand af Trine Lundager

af d. 19. marts 2026
Info
 
Sideantal

303

Udgivet

2024

ISBN

9788772391090

Originaltitel

Når jeg ser dig fra en vis afstand

Udgave

1. udgave

 

Kirstine er psykolog og er blevet kendt i offentligheden som TV psykolog i programmet Ramt af kærligheden. Der skal nu indspilles en anden sæson, men ikke med Kirstine, for hun er ramt af noget helt andet end kærlighed. Hun er ramt af jalousi, mistro og alt det, der foregår på de sociale medier. Hendes mand har sagt, at hun ikke skal bekymre sig om dem derhjemme, imens hun er i skjul i et sommerhus ved Vadehavet.

”Men jeg bekymrer mig om jer. Om dig. Om, hvad du kan finde på, når jeg ikke er der til at holde øje med din iPhone, mail, Facebook, Instagram, LinkedIn, WhatsApp, jeg bliver helt svimmel af at tænke på alle de steder, der kan ske noget, uden at jeg ved det. Ord, du kan skrive, som ændrer alt og ingenting, ord, billeder, du vil modtage, og som vækker noget i dig på ny. Forandrer dit syn på det hele, på mig. ”

Kirstine har for et stykke tid siden erfaret, at hendes partner har været hende utro og optrævlingen af sociale medier, hans slettede mails og sms’er giver hende indblik i et forhold, der har stået på i lige omkring 18 måneder.

Ved vadehavet møder hun naturen, ravsamleren Ejvind og måske den person hun engang var, og endog muligvis tilgivelsen.

Når jeg ser dig fra en vis afstand, er en bog, der tapper ned i nogle af tidens store emner, utroskab, jalousi og sociale medier. Kirstine er psykolog, men hun er også ”bare” et menneske med følelser, længsler og tanker. I starten irriterer hendes adfærd mig helt enormt, jeg kan ikke få hendes erhverv og formodede indsigt i menneskets psyke til at stemme overnes med hendes væremåde, især hendes gøren sig til og halsen efter ham hun resultatløst efterstræber i lang tid, inden han endeligt får øjnene op for hende. Dette er dog på en måde en af de ting jeg holder mest af ved Når jeg ser dig på en vis afstand; Trine Lundagers insisteren på at komme hele vejen rundt om Kristine og rumme alle hendes facetter, også de mere flatterende og dem, der måske netop gør, at hun er populær på skærmen, men også hurtigt rammes af folks fordømmelse, da de erfarer, at den virkelighed hun står i er en helt anden, end den på tror qua hendes tv-persona.

Kirstina er klart den person, der står tydeligst frem i romanen, men også Ejvind, hans familie, veninderne og naturen ved Vadehavet er smuk og detaljeret skildret.

Lån bogen på biblioteket

Bedømmelse
Karakter