152
2014
978-87-7141-995-5
Mona er taget på landet, hvor hun er blevet indlogeret hos ungkarlen, landmanden Claus, som er en ven af en ven. Hun har brug for at komme væk fra byen efter at have brudt forholdet til den kendte Theis – en af dem der optræder i de kulørte blade, hvorfor Mona indirekte også er blevet “kendt” fra bladene. Hun dumper ned som et eksotisk og spændende væsen, men ønsker egentlig bare at få fred og ro til at pleje sin sjæl. Men hendes ophold hos Claus bryder ind i og forstyrrer livet på landet for disse personer – ligesom de får betydning for den letpåvirkelige Mona:
Nabokonen – der måske? giver hende dårlige æg til bagværket, da alle naboerne skal på kaffevisit.
Nabokonens datter Kirsten som – stærkt tilskyndet af Nabokonen – går rundt med romantiske drømme, der involverer Claus.
Kluden – en underlig gammel mand, der dukker op ud af det blå, hvor tingene sker
Landposten Thomas – Claus’ ven, der er interesseret i Mona.
Claus – husvært, der nærer visse håb for fremtiden.
Jeg havde netop læst Helle Helles “Ned til hundene”, da jeg startede på denne bog – og der er visse fællestræk: en kvinde kommer til et fremmed sted ude på landet, hun kender ingen, da hun ankommer, men i et lille samfund varer det ikke længe før alle ved hvem hun er, og hende rolle defineres og påvirkes af de personer og reaktioner hun møder. Et stille liv ude på landet hvor der tilsyneladende ikke sker en dyt – men ridser man lidt i overfladen er der drama og store følelser på spil.
En hyggelig, meget let læst lille bog, underfundig og humoristisk, men også med alvor, smerte og brændte sjæle.
En smagsprøve – lige før Monas brud med Theis:
“Overraskende lydløst løb jeg sammenbukket hen over stuegulvet og tumlede ned i sofaen. Greb en pude med print af birketræer, som vi fik tyve procents rabat på i butikken, da sælgeren havde genkendt dig, og trak den ind på maven. Jeg gispede efter luft, men det kunne ikke overdøve alle de lyde i lejligheden, jeg pludselig kunne høre alt, alt for godt”
En fin lille debutroman.