0 kommentarer

Kokken der holdt op med at rødme af Martin Kongstad

af d. 24. november 2018
Info
 
Sideantal

430

Udgivet

2018

ISBN

978 87 400 3689 3

Udgave

1. udgave

 

Magne Oldenberg med en fortid hos selveste Bocuse er det unge kokkehåb, der sammen med kæresten Madeleine og nogle kyniske forretningsfolk åbner en voldsomt hypet restaurant med lutter grønt på menuen. Kulsort interiør, hvid overklasse ved bordene, medierne på spring. Åbning i september, den første Michelin-stjerne skal være i hus til februar, ellers ramler korthuset.

Det er en ren køkkenthriller, Kongstad har skruet sammen. Man bider næsten neglene ned, når Oldenbergs kokketeam – én af dem med så mange tømmermænd, at han næsten skeler – kæmper med at få de ædle råvarer til at makke ret, mens en af de førende madanmeldere sidder parat med blokken få meter derfra. Det er mere spændende end nogen bloddryppende krimi.

Her er nørdede beskrivelser af, hvordan en gourmetmenu komponeres, tilberedes og anrettes. Og nej, vi taler ikke noget så banalt som kaviar og kammuslinger. Personligt gad jeg godt lægge smagsløg til Magnes rødbede med kirsebær og sort peber. Det er køkkenskriveri på højt plan, og Kongstad har da også trukket på kapaciteter som Frederik Bille Brahe, Rasmus Kofoed, Thomas Herman og Per Thøstensen.

Magne ændrer fuldkommen karakter på få måneder. Fra flittig, indadvendt køkkenchef på sin flamboyante far Ivan Oldenbergs frankofile flagskibsrestaurant, Chez Ivan, til ambitiøs og aggressiv stjernekok på restauranten, der bærer hans navn: Oldenberg.

Martin Kongstad forkæler sit kendishungrende publikum med namedropping i stor stil. Man er ikke i tvivl om, at Dragsholm med Claus Henriksen i spidsen hører til blandt favoritterne, mens Madklubben bliver disset med deres “tjenere, der ikke kan se forskel på rødvin og hvidvin”.

Hovedpersonerne Magne og Ivan Odenberg er frit opfundne – om end de snildt kunne være en pastiche over Jan og Roy Hurtigkarl med sidstnævntes toprestaurant Gastronomique som inspiration for Chez Ivan. Magnes makker Theis med triceps, tatoveringer og skarpt håndelag kunne godt ligne Thomas Rode, tidligere Kong Hans.

Bogens nærmest spurtende tempo opstår ved, at Kongstad lader meget af handlingen udspille sig i de rammende replikker. Ingen lange, kedelige beskrivelser her. Som læser fryder man sig over selv at gennemskue, at Magne kun trives langt væk fra den giftige atmosfære i farens restaurant – for først da siger han noget som helst. Det er godt håndværk.

Som i Martin Kongstads ”Fryser du” drikkes der igennem, så man bliver helt tør i halsen. Eksplicit sex er der også på menuen. Men det er kun pynten på en mere mættende historie om, at rigdom og succes er det værste, der kan ske for et ubefæstet menneske. Når man ikke kan rødme længere, har man mistet noget umisteligt i sig selv.

Kors, hvor er det underholdende! Kongstad spidder veloplagt tidsånden og de nyriges arrogance lige på hummergaflen. Replikkerne er så knivskarpe og afslørende, at man enten farer op i loftet af forargelse eller ligger hulkende af grin på gulvet. Det er perfidt, det er troværdigt, og det er vanvittigt velskrevet.

 

Lån bogen på biblioteket

 

Bedømmelse
Karakter