0 kommentarer

Jeg skal finde nøglen af Alex Ahndoril

af d. 16. december 2023
Info
 
Sideantal

270

Udgivet

2023

ISBN

9788743407140

Originaltitel

Jag kommer att hitte nycklen
Oversætter Moa Fehlauer

Udgave

1 udgave 1 oplag

 

Er du til hyggekrimi, så er det bare at sætte kaffen over anbring dig i din bedste stol og gå så indgang med Jeg skal finde nøglen. Det er en rigtig god gammeldags krimi uden alt for meget vold, i stedet er det noget af et puslespil at få lagt sagens brikker rigtigt, så det er den skyldige der bliver fundet.
Julia Stark har sit eget detektivbureau, og bliver en dag opsøgt af Per Günter Mott, fjedrer generation af Mott dynastiet der ejer en stor mængde skov i Hälsingland. Per Günter, i daglig tale kaldt PG, har fundet et foto af en mishandlet mand på sin telefon, og er nu bange for at han er skadevolderen. PG har et alkohol misbrug og går ind i mellem i sort, når han har det sådan bruger han sin telefon til at dokumenterer hvad han laver, så nu vil han gerne have Julia til at finde sandheden for ham. Det der kunne se ud som en simpel sag, viser sig dog hurtigt at forgrene sig og involvere rigtig mange mennesker.
Det er en velskrevet og let læst krimi. Sådan en der lige passer til en weekend hvor det er gråt og surt udenfor. Den er godt bygget op, og det er først ved slutningen jeg gættede sammenhængen. Der er masser af twist og små tegn, der peger pilen i alle mulige retninger, for så at dreje rundt igen. Jeg følte mig rigtigt godt underholdt, og vil glæde mig til næste bind i serien.
Alex Ahndoril er et nyt pseudonym for forfatterne bag Lars Kepler, ægteparret Alexandra (1966) og Alexander Ahndoril(1967), og markerer en ny serie af puslespilskrimier kaldet Nøgleserien. Både Alexander og Alexandra Ahndoril var etablerede forfattere, før de begyndte at skrive sammen. For at differentiere deres fælles udgivelser fra deres individuelle værker traf de beslutningen om at skrive under et samlet pseudonym. Forfatterparret har været nomineret til og modtaget en lang række priser, herunder BookBeats pris for årets svenske krimiforfatter i 2021 samt Adlibris’ pris for årets krimi i 2022. Netspinderen (2022) er yderligere nomineret til Mofibo Awards 2023 i Danmark. Andet bind, i trilogien kaldet Nøgleserien, Jeg lukker øjnene og beder er planlagt til udgivelse den 9. april 2024
Bogen er et anmeldereksemplar.

Lån bogen på biblioteket

Bedømmelse
Karakter