“Det er en rigtig spionroman, siger Gifford alvorligt. Bortset fra at den ikke er særligt underholdende.”
Rufus Gifford, forhenværende amerikansk ambassadør i Danmark, har fuldkommen ret – selv om han strengt taget ikke udtaler sig om, men i Kim Leines “Karolines kamp”. Bogen er en art spionroman, og den er faktisk temmelig kedelig. Også selv om den er peppet op med et par drab, lidt kendis-sex og en (noget bøvet) fangeflugt i Rusland.
Leines kolossale talent og interessesfære ligger tydeligvis andetsteds. Læs ”Profeterne i Evighedsfjorden” i stedet.
Tilbage til Rufus Gifford, der er ved at meddele bogens hovedperson, den fremtrædende højreradikale politiker Karoline Blicher, at USA udmærket er klar over, at hun er marionet for Putins kriminelle regime.
Året er 2016, Rusland har annekteret Krim, Trump er i færd med sit hamskifte fra falleret byggemagnat til løgnagtig præsident, og i Danmark har Karolines Demokratisk Alliance fået plads i regeringen.
Rufus Gifford er som bekendt en virkelig person, mens Karoline Blicher er modelleret over virkelighedens Marie Krarup, der ligeledes er Moskva-tro og dengang var en nøglefigur i Dansk Folkeparti. Senere i bogen knalder den fiktive Karoline med virkelighedens Steve Bannon, en af Trumps sandhedsresistente hardliners.
Thi sådan er “Karolines kamp” skruet sammen – som en fiktion med utallige tråde til realiteternes verden. Efter at have bollet med en fiktiv russisk spion i bind 1 og en virkelig amerikansk demagog i bind 2, bliver det spændende, hvem frimodige Karoline skal i kassen med i bind 3.
“Karolines kamp” er nemlig 2. bind i en Leif Davidsen-agtig spiontrilogi, der startede med “Karolines kærlighed” og er en forløber for “Karolines krig”.
At serien handler om skæg og blå briller, russiske troldefabrikker, amerikansk magtbrynde og middelmådige danske politikere og journalister fanget i internationale forviklinger, understreges af en ny hovedperson, der lanceres som Karoline Blichers direkte modspiller:
Annie Faurschou, analytiker i Forsvarets Efterretningstjeneste, lynende intelligent autist med en sjette sans for de pauser i menneskers talestrømme, der afslører løgne og fortielser. Alle, der husker den nørdede Saga fra tv-serien “Broen” (og det gør Leine), ved, hvad en velanbragt yngre kvinde med spektrumforstyrrelser og afslappet seksualmoral kan gøre for en spændingsserie.
Annie aner, at Karoline er i lommen på Putin, selv om sporene er effektivt slørede; hun begynder at grave – kampen kan begynde. Beklageligvis er ikke alle kampe lige spændende.