0 kommentarer

Beatlemanifestet af Einar Már Gudmundsson

af d. 1. september 2022
Info
 
Sideantal

281

Udgivet

2016

ISBN

978-87-11-53709-1

Originaltitel

Bítlaávarpid

 

I Beatlemanifestet møder vi atter knægten Johan Petjursson, hovedpersonen fra Gudmundssons to første romaner. Med egne ord har han ligget og lumret i en skuffe fordi forfatteren ikke længere gad lytte til ham. (Måske) vi godt forstår hvorfor spøgefuglen Gudmundsson sendte Petjursson på ufrivillig pension, for Petjursson fortæller uafbrudt i øst og vest. Han passer således som fod i hose i Gudmundssons altid fabulerende universer. For mit vedkommende er det er herligt gensyn.

Men det er ikke spas alt sammen. Eller måske er det, for her er Gudmundssons sædvanlige leg med realismen, hvor humoren smyger sig gennem alle sprækker, der gør det svært at se hvad der kommer først; socialrealisme eller fis og ballade. Der er en sørgmodighed under al spasen, men den opvejes af humoren, i en historie der slægter Ole Lund Kirkegårds forfatterskab meget på. Danskeren grillede ofte skolesystemet med lærere der altid endte med at miste besindelsen og Petjursson er lige præcis et pragteksempel på en uvorn knajt, af den type der kan få selv den blideste pædagog op i det røde felt. Som når han skriver sedler i rektors navn til lærerinden Stærke Stella (hun er egentlig bare tyk, men Petjursson vil hellere se hende som stærk). En anden typisk kirkegårdsk situation er da vennen Jon er klatret op i en lygtepæl og slynger fornærmelser i hovedet på Lars, kaldet Gravlars – forretningsmand og landstingskandidat. Det kan landstingsmanden selvsagt ikke have siddende på sig, raseriet blusser op og han smider en sten efter Jon. En sten der naturligvis ryger gennem et vindue og rammer et spædbarn i hovedet. Og hov, så var det pludselig ikke så sjovt længere. Den sørgmodige socialrealisme løber hele tiden om kap med humoren, og det er svært at kåre en vinder.

Angiveligt starter al den her ungdomskådhed ved at Beatles kommer til Island i form af en vinylplade, smuglet ind af en sømand. Og så er der revolution. De unge starter bands i øst og vest, synger på udenlandsk, og den gamle islandske kultur er i opbrud, ledet af McCartney, Jagger og Hendrix. Da det lykkes Johans band Matchbox at arrangere en kaotisk koncert, komplet med barslagsmål und alles,  løber humor og tristesse op i en højere enhed. En meget underholdende og elegant afslutning på romanen.

 

Lån bogen på biblioteket

Bedømmelse
Karakter