Nye dyder af Amalie Langballe

Lediggang. Blødhed. Pligt. Grimhed. Enfoldighed. Skam. Ødselhed.

Dét er de syv dyder – eller ”ambivalenser” – som tages under behandling af forfatteren Amalie Langballe i hendes seneste udgivelse.

Bogen er skrevet ud fra forestillingen om, at der et sted mellem de syv klassiske dyder og syv dødssynder findes syv slags ambivalens. Herved forstås følelser eller fænomener – man kunne også sige værdier eller egenskaber – som forfatteren finder interessante og gerne vil undersøge. Som yngre betragtede hun dem alle som uønskværdige, og projektet kommer derfor ikke mindst til at handle om at integrere en ny måde at se tilværelsen på.

”Nye dyder” er inddelt i 7 kapitler, som hver samler sig om en dyd og har den som en slags ”linse” at se på livet med. Hverdagslivet spejles også i et udvalg af bibelske tekster, som er foreslået af redaktøren på Bibelselskabets forlag, der har fungeret som inspirator. Dét er der kommet en nærværende og personlig skildring ud af.

Vi hører om at være i trediverne, have købt hus og opdage, at parforholdet knager. Huset skal støvsuges for edderkopper og istandsættes ved fælles anstrengelse, karrieren skal varetages, og der skal være tid til at nyde naturen og vedligeholde relationerne. Som baggrundstæppe får vi lidt af familiehistorien – om en aldrende far, mærket af blodprop og demens – og om en mor, som døde for tidligt:

”Hun dukker op i mig, som vores forældre har for vane at dukke op i os. Det er de afdødes sære udødelighed; et ansigt, der pludselig findes lige under ens eget, en bekymring, man aldrig har haft før, en positur, man aldrig før har indtaget.”

Sprogligt er skildringen en nydelse, og jeg blev særlig berørt af kapitlet om ”Blødhed”. Forfatterens mor repræsenterede, da hun levede, en tilgang til livet, der var alt andet end hård – hun kunne bogstaveligt ikke slå en flue ihjel – og den unge Amalie tog afstand fra blødheden og sentimentaliteten. Hun måtte gøre sig hård for at være i verden, følte hun.

Herfra udvides perspektivet til at beskrive et samfund, som i hendes barndom og ungdom har været gennemskyllet af ”en varm og en kold hane”: Den kolde hane giver mørke, hårde forbilleder som i hiphoppen/rappen, eller i Jussi Adler-Olsens antihelt Carl Mørk. Den varme hane strømmer med følelser, som når kronprins Frederik græder til sit bryllup, eller vi arbejder med os selv i terapi. Overvejelserne sættes i relation til Bibelens beretning om Saul, der forandredes af sit møde med det guddommelige og blev til Paulus. Forfatteren beskriver en længsel efter at lade sig forvandle, så kærligheden får plads, og selv omgangen med edderkopper og biller bliver mindre hård.

Jeg kan varmt anbefale Amalie Langballes rolige og livskloge dialog med Bibelens tekster, som tages for pålydende, uden at de får et moraliserende præg. Det er en rigtig god læseoplevelse med mange indfaldsveje.

Amalie Langballe er journalistuddannet, har bl.a. skrevet klummer og kronikker og har desuden en baggrund i forlagsverdenen. Hun debuterede som forfatter i 2019 med romanen ”forsvindingsnumre” og har udgivet flere bøger, senest den velanmeldte roman ”elskende” i 2025 (Titlerne staves med lille begyndelsesbogstav).

Lån bogen på biblioteket