338
2026
9788785348594
1 udgave
En kvinde findes myrdet på Gendarmstien tæt på grænsen ved Kruså. Stine Jørgensen og Marco Mortensen, der er efterforskere i Syd- og Sønderjyllands Politi, bliver sat på sagen. Begge er de lidt prægede af deres fortid. Stine fra sin tid i Flensborg Politi hvor hun fejlbedømte en sag hvilket har sat sig spor i hendes tro på egen dømmekraft og Marco der kæmper med en vred teenagedatter, der ikke kan trives med forældrenes skilsmisse, hvilket bevirker han går lidt mere til alkoholen end godt er. Begge dele påvirker da også efterforskningen, men efterhånden som der kommer flere lig på bordet, bliver makkerparret nødt til at give slip i fortiden og tænke ud af boksen. Især da den de jager tilsyneladende er begyndt af jage dem.
Over grænsen, der er første del i en ny krimiserien med det umage makkerpar Marco Mortensen og Stine Jørgensen. Man kan godt under læsningen mærke at der er tale om et første bind. Den første tredjedel kan godt virke lidt langsom, men det skyldes at vi lige skal lære persongalleriet at kende. Men allerede i starten bliver der langsomt bygget et plot op, som accelerer jo længere hen i bogen vi kommer, og i sidste tredjedel skal jeg love for der kommer fart over feltet. Det er som vanligt en velskrevet bog, jeg skulle dog lige vænne mig til at det er en “almindelig” krimi, uden de genetiske og kemisk benspænd, som jeg med stor fornøjelse har forbundet med Claus Lohman, men i stedet skal dykke ned i fortrængt skyld, skæbnesvangre beslutninger og psykologiske sandheder. Det er en rigtig god krimi, der slutter med et fint lille tvist. Jeg kan lide makkerparret som vi lærer godt at kende, så jeg glæder mig meget til at følge dem i deres næste sag.
Claus Lohman (1971) er uddannet fysik- og kemilærer, og så han skriver krimiromaner. Han debuterede i 2013 med Genstart, og blev samtidig ophavsmand til genren science reality, der kredser i området mellem virkelig og fiktiv videnskab. Claus har haft flere titler på danske og udenlandske bestsellerlister. Ukendt land (2020) omhandler pandemiske virusudbrud og aboriginere. Bogen er på dr.dk udnævnt som essentiel dansk krimi. Han skriver desuden krimier med hustruen Heidi Lohman, som han mødte ved en bogudgivelse og deres interesse for litteratur bandt dem sammen. Claus er medlem af Dansk Forfatterforening og arbejder desuden som efterskolelærer.
Bogen er et anmeldereksemplar tilsendt af forlaget Brændpunkt, hvilket dog ikke har påvirket min bedømmelse af bogen.

