368
2023
9788740082494
Go as a river
1. udgave
Løb som floden er en fortælling om en overlever.
Victoria Nash opvokser i Colorado i midten af 1900-tallet. Hun bor med sin far, bror og onkel på en ferskenplantage. Hendes mor er død og derfor har Victoria overtaget den kvindelige rolle i familien. I det hele taget er hendes liv forudbestemt og hun har ikke noget at skulle have sagt.
En efterårsmorgen i 1948 tager den 17-årige Victoria Nash liv dog en drejning. Victoria er på vej ind mod byen med sæsonens sidste ferskner. Hun støder ind i en mystisk mand med kulsorte øjne. Den unge mand hedder Will og de to bliver straks betaget af hinanden.
Men Will er indianer og derfor udstødt af lokalbefolkningen. Victoria er ligeglad. Hun ved kun én ting – at hun elsker Will og vil gøre alt for at være sammen med ham. Desværre sker der en række tragiske begivenheder, der besejler Victorias skæbne for altid.
Løb som floden er en meget sentimental fortælling. Victoria udvikler sig til at blive en stærk og selvstændig kvinde, der trodser de traditionelle konventioner om, hvad en kvinde bør og må. Jeg oplevede dog, at melankolien overskyggede de vigtige budskaber om kvinderoller, skæbne og racisme.
For mit vedkommende var der ikke en tilstrækkelig modvægt til det sentimentale. Fortællingen formåede ikke at overraske mig.
Til gengæld kunne jeg godt lide, at vi følger Victoria Nash gennem en periode på mere end 20 år, da det var med til at give en dybde til fortællingen.
Derudover har jeg hørt Løb som floden som lydbog og var positivt overrasket over oplæseren, der leverede en behagelig oplæsning af lydbogen.