Mine dage i Morisaki Boghandel af Satoshi Yagisawa

’Mine dage i Morisaki Boghandel’ er den fineste kærlighedserklæring til bøgerne og det stille liv blandt dem og andre læsere. 171 siders velvære fortæller uden store sproglige armbevægelser om et menneske, der genfinder sig selv et helt uventet sted.

Romanen gør sig ikke i de vilde spændingskurver. Det mest voldsomme forekommer allerede på første side, hvor Takakos kæreste henkastet informerer hende om, at han skal giftes. Det er mildest talt en forvirrende måde han formulerer sig på, med mindre man ved, at han i al den tid, de har været sammen, har haft en anden kæreste. Som han nu skal giftes med.

Et enkelt øjeblik og vores fortæller må erkende, at det hun troede var kærlighed i hvert fald ikke var gengældt. For at gøre det hele ekstra surt, arbejder de to samme sted. Fuldstændig knust går hun hjem og bliver der med sin hjertesorg, indtil hendes onkel ringer og beder hende komme og hjælpe ham i hans antikvariat. Bøger siger ikke Takako en disse, men hun er godt opdraget, og når familien beder om hjælp, så hjælper man. Især hvis man ikke har noget arbejde og dermed heller ikke har råd til at bo i sin lejlighed meget længere.

Morisaki Boghandel ligger klemt sammen mellem andre boghandler. Et helt kvarter med specialbutikker for bøger. Et paradis for bogelskere. Takako får et værelse ovenpå antikvariatet, hvor store bogstakke først skal skubbes til side, før hun kan finde på plads. Hun er trist og grå og ærgerlig, men langsomt bryder hendes onkel, de faste kunder i butikken og ikke mindst LITTERATUREN gennem hendes sorgbarriere.

Og det kender vi jo godt. Bøgers magi. Hvordan vi kan spejle os i dem. Hvordan turen ind i en bog kan lette det hele i nogle timer, ved at få os til at fokusere på deres historier og erfaringer i stedet for vores egne.

’Mine dage i Morisaki Boghandel’ er en ren lise for bogelskere – og der er nok også ekstra bonus for introverte. Ikke alene får jeg brændende lyst til at tage til Tokyo og se denne gade fyldt med boghandlere, fuldstændig ligeglad med, at jeg ikke vil kunne læse ret mange af alle disse bøger. Jeg kan høre klokken over døren for mig. Uden problemer forestille mig duften af tusindvis af støvede sider og spændingen ved, at der måske gemmer sig en skat til mig på hylderne. Og roen ikke mindst. Forventningen om, at personen bag disken har noget med bøger, ligesom jeg har.

Åh jo, jeg var glad hele vejen gennem samtlige 171 sider. For mig var læsningen som at komme hjem.

Find bogen på biblioteket