140
2004
87-989241-9-2
skrevet af Garth Ennis ; tegnet af Steve Dillon, Jimmy Palmiotti ; oversat af Morten Lykkegaard ; redigeret af Rui
Frank Castle, alias The Punisher, er tilbage i New York, og han har udset sig familien Gnucci som sit næste projekt. De skal ganske enkelt udslettes, da de er mafiosoer, og dermed objekter for Punishers had. Hvis man skal stille handlingen op i sin basale enkelhed, ja, så er det hermed gjort. Det er en fremragende fortælling, og dens grundsten er at Punisher hader forbrydere og derfor slår dem ihjel. Han er alle selvtægtsmænds overmand. Han inspirerer tre enlige mænd til at følge i sine fodspor, og her får Ennis sneget en social kommentar ind, for hvem afgør hvem der har fortjent at dø? Den ene selvtægtsmand, “Elite”, er ulasteligt klædt i hvid kjole og jakke, han patruljerer i sit rige nabolag og tolerer ikke narkohandlere, der derfor må dø. Da en ældre kvindes hund skider på fortorvet, må den også dø. Det er ret morsomt, og samtidig må man grine af sig selv og æde sin selvretfærdige harme. Hvis du kan skyde en hund for at svine fortorvet til, hvilket menneske kan du så ikke retfærdiggøre at dræbe? Vi er alle skyldige i et eller andet omfang. Tænker man lidt mere over det, er det faktisk også en kritik af kommunismens klassekamp.
Forsiden er tegnet af Jimmy Palmiotti, mens Steve Dillon står for selve indholdet, og de to mænds grafiske arbejde er afgjort så langt fra hinanden som man kan komme, ergo giver forsiden ikke noget godt fingerpeg om det der gemmer sig bag den. Den er tegnet i Palmiottis meget realistiske stil, mens Dillon bruger en simpel og skarpt karikerende blyantstreg uden alt for mange detaljer, der passer fantastisk til handlingen, og som gør den ultravoldelige historie meget mere spiselig.
“Velkommen tilbage, Frank” er filmatiseret med Thomas Jane som Punisher og John Travolta som mafiaboss; filmen skiftede tegneseriens kvindelige mafiamutter Ma Gnucci ud med en mand. Og filmen gør det faktisk glimrende, især opgøret mellem Thomas Janes Punisher og en kæmperusser (som først optræder i tegneseriens afsluttende bind) foregår i bedste tegneseriestil. Ligesom tegneserien kan filmen klart anbefales, særligt hvis du er vild med Punisher.