Se ikke på mig nu af Alexander Kielland Krag
217
2025
9788762746367
Ikke se nå
Oversat af Kirsten Lukmann Gormsen
1. udgave
Johannes, August, Ebba og Sofie er på vej til Augusts forældres sommerresidens i Nice. De er 17 år, og kan for første gang se frem til at holde sommerferie der alene. Fem uger uden forældre. De eneste voksne er damen, der bor i naboejendommen og tjenestepigen Cora, der også er fast ”inventar” i sommerresidensensen.
Ebba og Johannes har et løst forhold og har haft det et års tid, men deres relation ændrer sig da Johannes forelsker sig hovedkulds i naboens søn, der er en smule ældre end de fire venner.
Johannes fotograferer uafladeligt og da han snakker med nabodamen om sine billeder tændes en ukendt følelse i ham:
””Det her er godt,” siger hun….
Jeg så det ikke på den lille skærm på kameraet i går, men nu tænker jeg, at hun har ret.
Billedet er godt.
I et sekund fyldes jeg af tristhed, og en tanke, jeg aldrig har haft før: Jeg er god til noget, jeg aldrig ville kunne blive ved med…
Sådan en som mig skal ikke tale med franske fotografer om at tage billeder. Det er sådan noget, frie mennesker kan gøre, mennesker, som ikke har et helt liv planlagt for sig.”
For ingen af de fire unge mennesker er frie. Deres forældre har investeret i dem, og det koster at være rigmandsbarn. August og Johannes forsøger på hver deres måde at komme af med de frustrationer og aggressioner det giver dem at være spærret inde i et guldbur.
Se ikke på mig nu er en virkelig god bog. Johannes’ følelser og tanker og hans gryende drømme om en anden tilværelse beskrives indgående og fyldt af indlevelse. Vennernes hensynsløse adfærd fremkommer på ingen måde accepterbar, men dog alligevel forståelig og jeg holder meget af karakteristikken af Cora og hendes reaktion på især Johannes’ opførsel. Det er som om hans resignation står tydeligere og mere forståelig for mig, i kraft af hendes respons. I starten af Se ikke på mig nu virker al Johannes’ snak om at være ufri, i bur og underlagt familiens forventninger ærligt talt ret trættende på mig. Han fremstår mest af alt som et selvynkende og uselvstændigt ungt menneske med for lidt handlekraft, men en af bogens styrker er helt sikkert, at Johannes glimtvis åbenbarer sig for læseren og i sådan grad at jeg hen imod slutningen nærmest har medlidenhed med ham.
