Sygeplejerske i Det Tredje Rige af Peter Tudvad
510
2009
978-87-567-9528-9
Ebba har hele sit voksne liv levet med en hemmelighed, som hun end ikke selv husker mere. Som ung var hun nemlig medlem af DNSAP og rejste under 2. verdenskrig til Tyskland for at arbejde for Tysk Røde Kors. “Sygeplejerske i Det Tredje Rige” er fortællingen om hendes liv, og om hvordan hun som 84-årig endelig sprænger fortrængningens mur, som hun har indhyllet tiden i Tyskland i.
Ebba blev født i 1924 og voksede op i den vestjyske by Tarm. Hun var en ganske almindelig ung pige med et ønske om at være til gavn for samfundet. Hendes far var overbevist nazist og har sikkert være stærkt medvirkende til, at Ebba også valgte at melde sig ind i partiet (som i øvrigt også moderen og en bror gjorde). Det var i hvert fald faren, som opfordrede Ebba til at melde sig til Tysk Røde Kors i 1943, for som han sagde: “En af os må jo gå ind i kampen mod verdenskommunismen!” Og ham skulle det åbenbart ikke være.
Ebba er dog heller ikke ukendt med Tyskland, hvor hun gennem flere år har boet som haustochter hos familien Brunner, hvis lille søn hun har passet. Så hun tager af sted, og oplever to år med krig, lidelse og ulykker, men også med venskab, varme og sammenhold.
“Sygeplejerske i Det Tredje Rige” fortæller både om Ebbas liv, men også om de omstændigheder som var med til at forme det. Peter Tudvad beskriver, hvordan familien i Tarm forfølges for deres politiske overbevisning, og hvordan det officielle samfund skifter holdning, så man efter krigen kan blive retsforfulgt for noget, som var fuldt lovligt på tidspunktet. Han ser også krigen fra den anden side og fortæller om, hvordan nazisterne dræbte millioner af mennesker i koncentrationslejre og sætter spørgsmålstegn ved, om Ebba kan sige sig fri for en hvis skyld i det?
Så der er mange spændende emner i bogen udover Ebbas skæbne, som i sig selv er fascinerende. Men desværre halter bogen lidt sprogligt, og jeg synes, den ind i mellem bliver lidt tungt at læse. Alligevel vil jeg dog anbefale bogen på det varmeste, for selvom læsningen ikke flyder 100 %, så er emnet så interessant, at man bærer over med det.
