306
2002
0-684-85868-1
White line fever
Der er ikke mange der kan prale af at have taget mere speed, drukket mere alkohol eller at have haft sex flere kvinder end Ian ‘Lemmy’ Fraser Kilmister. Grundlægger, ‘sanger’ og bassist i Motörhead. Med et sandt talent for tør britisk humor. ‘White Line Fever’ er hans ret underholdende og til tider temmelig morsomme selvbiografi. Tonen er ikke overraskende uden nogen dikkedarer og meget bramfri, de der kender Lemmy vil hurtigt føle sig i godt selskab.
Vi får hans ret logiske og politisk ekstremt ukorrekte argumentation for hvorfor heroin er noget lort, – mens speed til gengæld er fremragende!?! Der er andre emner han giver sine ret aparte synspunkter, men det bunder alt sammen i et logisk ræsonnement, så han er nem at følge. Det er meget underholdende.
Hovedtemaet er selvfølgelig hans musikalske karriere og Motörhead. Inklusive de bands han var med i inden han som 30 årig dannede Motörhead. Der er nogen gode anekdoter som der skal være i den slags rock’n’roll historier. For rock nørder er der et par sjove fakta. F.eks. har danske Lars Ulrich været formand for den amerikanske gren af Motörheads fanklub.
Der er ikke de store psykologiske dybder, men det er heller ikke det Lemmy er kendt for. Hans liv leves på landevejen med bandet, på tourné rundt i verden.
‘White Line Fever’ er en gang let underholdning fra rockens verden. Det som historien mangler i dybde reddes hjem af Lemmys herlige fortællestil.