32
2026
978-87-7621-101-1
1. udgave, 1. oplag
En lidt dyster børnebog og det er jo lidt specielt at kalde en børnebog det. Men det er ment på den bedste måde her, for hovedpersonen har mistet sin morfar og er derfor rigtig ked af det. Har ikke lyst til at lege med de andre børn og syntes bare det hele er tomt.
Men så er der en voksen som lærer vores hovedperson om atomer og om hvad alting består af. Og nogen gange er det rart både at lære noget men også at flytte fokus. Så selvom man er ked af det, kan man godt få noget positivt ud af det.
Det er en god historie og fortalt i børnehøjde, så man kan nemt få en snak med sit barn om livet og døden. Men også om hvad alting er består af og kommer fra. Det er en bog der henvender sig til flere aldersgrupper. God til de små til højtlæsning, når man har god tid. God til de større børn der læser selv og sætter spørgsmålstegn ved livet. Og for os voksne er den god til lige at få os ned i børnenes niveau når der skal tales om lidt tungere emner. De mange flotte illustrationer er lavet så der er rigeligt at kigge på, noget at fundere over men også noget man kan lade sig leve helt ind i og bruge sin fantasi. Det er måske nok i lidt mere dystre farver, men det passer jo så til gengæld til historien. Og fordi der er håb, glæde og masser af liv, ved siden af de mere triste ting, så er der et godt sammenspil hele vejen rundt. Man bliver i hvert fald ikke ked af det, mens man læser, selvom man kommer ind på et emne, som for de fleste af os er svært at tale om, nemlig døden.
Anmeldereksemplar.

