0 kommentarer

Sov mit barn af Anders Roslund

af d. 10. juni 2021
Info
 
Forlag
Genre
Sideantal

387

Udgivet

2021

ISBN

978-87-7007-449-0

Originaltitel

Sov så gott

Udgave

1. udgave, 1. oplag

 

Bagsiden: ”De var begge 4 år, da de forsvandt den samme dag. Nu sørger man over dem på samme kirkegård. Ved hver deres grav. Men de to små pigers kister er begge tomme”.

En ret så dyster appetitvækker, og det bliver ikke bedre af, at bogens første sætning er ”Der er altid koldt på kirkegården”.

Det er en ret så mørk historie, der fortælles, om små piger, der bortføres til de ondeste onde: de pædofiles paradis, hvor man med sit kreditkort kan udleve de mest bizarre og forfærdelige forbrydelser pr. stedfortræder.

Som læser er det ikke nok at være robust for at kunne rumme og forstå de uhyrligheder, der heldigvis ikke udpensles, men som har grobund i en virkelighed udenfor al menneskelig forståelse.

Personskildringerne er troværdige helt ind til benet, og plottet er dystert, mørkt og godt skruet sammen.

Kriminalkommisær Ewert Grens har mistet sin kone og deres ufødte barn. Ewert savner dem begge forfærdeligt, og da han en dag sidder på sin sædvanlige bænk på kirkegården og mindes sit tab, sætter en ukendt kvinde sig ved siden af. Også hun har nogen, hun sørger over – en lille pige, der burde ligge i den kiste, der ligger i den grav, hun besøger.

Pigen forsvandt som 4-årig og det lykkedes ikke politiet at finde hende – og Ewert føler et kald efter at finde ud af, hvor pigen er, så hun enten kan blive genforenet med sin mor eller blive stedt til hvile i kisten under jorden.

Det er en barsk tur, Ewert begiver sig ud på, og han finder snart ud af, at der er er forsvundet flere børn – og at de på uhyggelig vis er blevet bortført til en international pædofilring.

Bogen beskriver på spændende vis, hvordan man afdækker en pædofili-ring, hvordan det foregår på det sorte internet, og hvilke typer, der gemmer sig der. Uhyggeligt.

Efterhånden som bogen skred frem, blev jeg mere og mere utilpas over at finde ud af pigernes skæbne, men forfatteren formåede at holde mit fokus, og bogens personskildringer er så stærke, at jeg følte mig forpligtet til at læse bogen til ende. Og det er jeg glad for – for bogen ender på sin vis ikke så dyster, som den starter.

Anders Roslund skriver flydende, interessant og med fokus på mennesket, og det kan jeg godt lide.

Anmeldereksemplar.

Lån bogen på biblioteket

Facebooktwittermail
Bedømmelse
Karakter