0 kommentarer

Skibet af Stefán Máni

af d. 18. december 2013
Info
 
Forfatter
Forlag
Sideantal

437

Udgivet

2009

ISBN

978-87-02-06203-8

Originaltitel

Skipið

 

Vaskeægte knaldroman med blodig action og brodne pander væg-til-væg.

I Reykjavik står det gode skib Noon for at skulle sejle til Surinam for at hente en last bauxit til brug i aluminiumsindustrien. Ren rutine, men denne gang ankommer mandskabet lidt anderledes rustet, end de plejer.

En har lige myrdet sin kone med hammer. En anden er på vanviddets rand af druk og piller. En tredje, en livsfarlig gangster kendt under navnet Lucifer, er halvt bevidstløs, men bevæbnet, da han hjælpes ombord. En lille gruppe planlægger mytteri for at forhindre skibets ejere i at fyre dem og ansætte billig udenlandsk arbejdskraft i stedet. Kaptajnen entrer broen i bevidstheden om, at det skal være hans sidste rejse… Kun skibshunden Skygge er, som den plejer; tavs og afventende.

Det bliver en rejse ind i det sorteste helvede. Alt, hvad der kan gå galt, går galt. Og lidt til. Sabotage, mord, mytteri, pirateri, skibbrud… I takt med at det tynder ud i den lille flok sammenbidte mænd, breder mismodet og undergangsstemningen sig.

“Skibet” er en ganske fermt drejet thriller med masser af atmosfære i beskrivelserne af et efterårsmørkt Reykjavik og senere det knugende liv på et moderne i skib i elementernes vold. Máni har researchet flot og skriver godt, og man er for så vidt godt underholdt.

Bogens store problem er alle gentagelserne, overdrivelserne, de mange replikker skrevet i versaler, de hyppige lydefterlignende ord (plaf-plaf, ratatata, bom-bom-bom) – primitive effekter med det let gennemskuelige formål at øge spændingen maksimalt. Det lykkes ikke bedre end i tegneserier med tilsvarende virkemidler.

Pyt med, at selve handlingen med al sin overvældende voldelighed og katastrofeophobning er komplet usandsynlig. “Skibet” er tydeligvis skrevet for at underholde snarere end at overbevise, og det er jo fair nok. Men når hjernedøde, dope- og fisseafhængige forbrydertyper, der er tatoveret fra top til tå og bevæbnet til tænderne, pludselig giver sig til at diskutere filosofi på mellemhøjt niveau i fede tåger af afbrændt hasholie, så mister “Skibet” de mentale fortøjninger og sejler lige lukt ud over afgrunden.

Lån bogen på Bibliotek.dk

Facebooktwittermail
Bedømmelse
Karakter