92
2025
9788762745889
The Copper Beeches
Oversætter Trine Ava Bech
1 udgave 1 oplag
Sherlock Holmes – Blodbøgene er tolvte bog i serien om Sherlock Holmes og Dr. Watson og deres detektiv gåder. Denne gang bliver de to venner opsøgt af den unge guvernante Violet Hunter, der har fået et noget underligt job tilbud. Sherlock Holmes vejleder hende og påpeger samtidig vigtigheden af, at hun med det samme kontakter ham, hvis hun føler sig i fare. Kort efter kommer der et telegram hvor Violet beder dem komme til Black Swan Hotel i Winchester. Der er sket noget foruroligende på landstedet Blodbøgene hvor hun er ansat, så nu bliver de to venner trukket ind i endnu et livsfarligt mysterium.
Selv har jeg altid været ret vild med Arthur Conan Doyle’s bøger, og er derfor også glad for at de nu bliver serveret i børnehøjde. Jeg synes at Trine Ava Bechs oversættelse fungerer rigtigt godt, og bogens opsætning med fakta bokse samt illustrationer af Arianna Bellucci der støtter op omkring teksten, gør det til spændende læsning. Mit barnebarn på 13 har været testlæser på den, og han syntes det var en rigtig god bog. Med sit lix på 26 er målgruppen de 10 til 14 årige.
Trine Ava Bech er en erfaren redaktør med lang erfaring fra forlagsbranchen. Hun er dygtig inden for tekstforfatning, oversættelse, litteratur, korrekturlæsning og redigering. Trine har været ansat hos Gads Børnebøger siden sep. 2019 og har en kandidatgrad i engelsk fra Københavns Universitet i 2004.
Arianna Bellucci (1991) en italiensk illustrator og karakter¬designer med base i Firenze, Italien. Hun arbejder som freelancer med kunder inden for forlagsbranchen og spiludvikling, hun siger selv, at hun er “passionate about videogames, children’s books, animated films …” og at hun elsker at skitsere omgivelser og mennesker, når hun rejser.
Sir Arthur Conan Doyle (1859-1930) var en skotsk læge og forfatter.
Han skabte prototypen på alle moderne detektiver, Sherlock Holmes, hvis eventyr først blev bragt i The Strand Magazine.Hans detektiv fulgte den videnskabelige metode: Det er en stor fejl at teoretisere, før man har data. Ellers fordrejer man let data, så de passer til teorien.
Bogen er et anmeldereksemplar tilsendt af forlaget Gads børnebøger, hvilket dog ikke har påvirket min bedømmelse af bogen
