Vægtløfteren af Lise Andersen

Maria bor med sin søn Gustav. Gustavs far har aldrig været inde i billedet. De første tre år af Gustavs liv boede han og Maria hjemme hos hendes forældre, og som følge deraf har Gustav en meget tæt relation til sine bedsteforældre. Han besøger dem tit, og når mor Maria er på date, bliver han passet der. Han og morfaren elsker at være sammen i værkstedet, traske over marken eller tage på fisketur. Og når de kommer hjem fra deres udflugter, står mormor altid klar med saftevand og hjemmebagte boller.

Da Maria får en ny kæreste, ændres hendes relation til Gustav:
“”Hej, Gustav!” råber hun, da hun bakser nettene ind på køkkenbordet. Det koster en bondegård at handle, men nu er der til flere dage. Hun står et øjeblik og lytter, men kan ikke høre noget. Uden at tage jakken af, går hun op på hans værelse, banker kort på og åbner. Han sidder på sengen og ser op, da hun kommer ind.
“Hej mor”, siger han og ser på hende på en måde, hun ikke kan lide.
Det er som om han vurderer, hvad humør hun er i. Næsten som, hvis han var den voksne. Hun går hen til ham og kysser ham.
“Jeg laver frikadeller til i aften,” siger hun.
“Juhu!” råber han og kaster sig bagud i sengen og griber en bamse, som han krammer, og er igen en dreng på ni år.”

Men Gustav har al mulig grund til at tage bestik af mors humør, for hun har fået en ny kæreste, som viser sig at være temmelig besidderisk. Hverken bedsteforældrene, deres hund eller Marias veninder lader til at synes om Gilbert, Marias nye flamme. Maria er dog helt fortabt i Gilbert, hans præstationer i sengen og hans smukke ydre. Hvad de egentligt snakker om, eller laver, når de er sammen, er hun dog ikke i stand til at fortælle veninden Katrine.

Vægtløfteren er en fin bog, om hvordan man kan blive ganske forblindet af et andet menneske. Det er også fortællingen om, hvordan det som forælder kan være svært at balancere sin tid mellem rollen som forælder, jobbet og rollen som kæreste. Men det er også fortællingen om, hvor langt et menneske, der er sygeligt jaloux vil gå, for at have kontrol og hvor svært det kan vise sig at være at bryde ud af en sådan relation.

Jeg holder mest af de dele af bogen, hvor Gustav er fortælleren. Han er en klog, lille observerende dreng og hans tanker om Gilbert og moren er diffuse, men alligevel klare. Jeg er glad for at han har sin morfar som han kan tale med for mor Maria, er ikke så meget tilstede så længe Gilbert er inde i billedet.

Anmeldereksemplar.

Lån bogen på biblioteket