Rosarium af Charlotte Weitze
418
2021
978 87 434 0042 4
1. udgave
Med ”Rosarium” har den prisbelønnede forfatter Charlotte Weitze skrevet et syret og sanseligt eventyr af international klasse. Handlingen er medrivende. Beskrivelserne af planter, træer og andre levende væsener er exceptionelt flotte.
Læsere, der holder af naturen omkring os, og som er friske på en fantasifuld rejse over tid og sted, vil elske bogen. Forbrugere af mainstream-litteratur vil hade den, så er det sagt.
Dybest set handler ”Rosarium” om kærlighed. Om menneskers kærlighed til mennesker. Om mennesker kærlighed til planter. Om planters kærlighed til planter. Om planters kær-, nej, forhold til mennesker. Som Grimms eventyr er historien magisk, vildtvoksende, spændende og en lille smule uhyggelig.
Bogen falder i tre dele, og hen ad vejen indser man, at der er tale om en stærkt alternativ slægtsroman.
Vi lægger ud i den mægtige, polske urskov Bialowieza, som den dag i dag er et af verdens helt særlige naturområder. Den russiske zar har erobret området, og af forskellige årsager må en lille familie flygte ud i den vildsomme skov. Mor, far, bror, søster.
De sulter. Nogle dør. Søster tages til fange af zarens blide søn, der selv er er så glad for planter, at han spiste jord som lille. Men søster er frugtsommelig, hun undslipper og spiser undervejs nogle specielle hyben. Og så bliver hun for alvor ét med naturen
Del to springer elegant frem til 1970, til en atlanterhavsdamper på vej fra København til Amerika. Johanne er ved at skrive til sine to tilbageblevne døtre (Viola og Lilly, hvad skulle de ellers hedde?). Med på rejsen har hun Esther. I en trækasse. Død. Med en markant rosenduft omkring sig.
Lige som søster i Polen har Johanne noget med planter; noget med at ligge nøgen i skoven, mærke den. Også hun ved, at planter har hver deres forplantningsstrategi, hvilket er væsentligt, for Johanne har et issue om kønsidentitet.
Dette kapitel myldrer af vildt interessante facts om jordens og planterigets skabelse og evolution. Gid min barndoms biologitimer havde været lige så indlevede.
I del tre besøger vi den 100-årige Johanne, der har skabt en hel skov i USA. Det vil sige; Johanne er væk, hendes døtre og barnebarn Marie leder efter hende.
Hjemme i Allerød ligger Johannes elskede oldebarn Fine syg. Hun er kommet til at spise noget, der først svækker hende, siden gør hende stærkere. Fines usædvanlige kontakt med træer og planter skaber en cirkelbevægelse tilbage i tid. Til dengang omkring år 1900 i urskoven Bialowieza.
