Ming af Bjørn Rasmussen

Bjørn Rasmussen var tidligere i 2016 nomineret til Politikens Litteraturpris for digtsamlingen ”Ming” og bogen er også nomineret til Nordisk Råds Litteraturpris 2016. Selvom jeg sandt at sige ikke var fjantet med forfatterens roman ”Huden er det elastiske hylster der omgiver hele legemet” må jeg indrømme, at forfatteren har taget revanche med ”Ming”, der er en ganske fin og fortrinlig digtsamling.

Digtene kredser i høj grad om forfatterens afdøde far Flemming (kaldet ”Ming”) og om forfatterens sorg over at have mistet sin far i en tidlig alder. Nogle af digtene tager næsten form af at være en imaginær samtale mellem forfatteren og den døde far, hvilket måske er med til at afspejle den psykiske sygdom, som forfatteren lider af.

Flere af digtene kredser netop også om psykisk sygdom, om de 3 forskellige præparater forfatteren hver dag indtager og som bl.a. medfører at Bjørn Rasmussen bliver træt af bivirkningerne der betyder, at man har svært ved at føle glæde eller at koncentrere sig.

Heldigvis er der også glæde at spore i digtene så det hele ikke bliver en stor omgang depressiv læsning. Der er beskrivelser af hverdagen i sommerhuset og af planlægningen og afholdelsen af brylluppet mellem Bjørn Rasmussen og hans mand, en fest afholdt i moderens have og hvor Bjørn en hel dag formår ikke at tænke på eller tale med sin døde og savnede far.

Som det efterhånden må stå klart for de fleste læsere af mine anmeldelser, så er digte ikke min stærke side. Jeg har tendens til at holde af ting, der er konkrete og interesserer mig for de nære relationer og årsagerne til hvorfor mennesket handler som det gør.

Visse sekvenser i nogle af digtene fløj hen over hovedet på mig, bl.a. fordi forfatteren bruger metaforer som jeg ganske enkelt ikke kunne forholde mig til. Hvad betyder det f.eks. at man, som i første digt på side 5 ”Græder som en symaskine…”? Jeg forstod det ikke, men det kan jo skyldes min tendens til at holde af det konkrete i stedet for af metaforer.

I det store hele er ”Ming” en velskrevet digtsamling, som jeg synes vældig godt om. Emnerne er almenmenneskelige: håndtering af sorg, at få parforholdet til at holde og vokse – igen konkrete emner, som det er let at forstå og forholde sig til. Jeg ved så intet om hvordan det er at være psykisk syg, men Bjørn Rasmussen åbner et vindue til sin verden så vi andre kan læse og lære hvordan det opleves at have en kronisk diagnose, der medfører at forfatteren føler sorg over at han aldrig vil blive far fordi han er for syg til at overkomme opgaven.

”Ming” er en velskrevet digtsamling, der er smuk og grum på samme tid. Man bliver klogere af at læse digtene samtidigt med, at man næsten føler en form for ømhed og sympati med forfatteren for at have været modig nok til at udstille sig selv, sin sorg og sin egen skrøbelighed i sine digte.

Jeg belønner ”Ming” med fire solide stjerner og ønsker forfatteren held og lykke i kapløbet om at vinde Nordisk Råds Litteraturpris 2016.

Lån bogen på biblioteket