Gud taler ud af Jens Blendstrup
148
2004
87-638-0082-9
Der er ikke nogen undskyldninger for ikke at læse Blendstrups “Gud taler ud”. Romanen er en blanding af noget ganske let og en dybt følt fortælling om én slags far. Det er et intensivt levet liv som i korte uddrag beskrives, som den yngste søn oplevede det. Det er fest, larm og drukkenskab, og mellem alle falbeladerne gynger øjeblikke af ren poesi. Romanen er prisværdig, læseværdig og 100 % anbefalelsesværdig.
Ganske få ved det, men Gud bor i Risskov ved Århus med sin svenske kone og fire sønner. Han er i hvert fald Gud på parcellen og måske også på en del af naboernes grunde og noget af stranden. Manden drikker igennem, men på trods af det driver historien ikke ligefrem af tristhed. For han er jo Gud, det har han selv sagt, forstår man, og familien lever med sine betingelser, fordi sådan er betingelserne. Her er et besøg af druklaget ved at nå aftenens højdepunkt. Gud er blevet filosofisk, men stemningen ryger på gulvet med en øl og et askebæger:
“SAGDE JEG IKKE DET VAR ET UENDELIGT HELLIGT ØJEBLIK, DETTE ØJEBLIK, skriger han. Fyrsvampen knipser i fingrene. Du er for faen hysterisk, Blendstrup. Ja, undskylder Holst Andersen, jeg kunne da ikke gøre for at maven mavede sig lidt langt ned over det hele, vel? Nej, men du er sgu et kvaj, siger Gud. Du er sgu et kvaj, Anders. Man kan for faen ikke holde fast i nogot som skrider kontinuerbaert, bøvser Fyrsvampen. Nej, siger Gud, men derfor kan man godt anstrenge sig bare lidt en gang imellem.”
“Gud taler ud” er skrevet i korte overskuelige afsnit som bare står desto stærkere i al deres enkelhed. Det fylder så lidt, at man tager sig tid til at vende siderne en ekstra gang, og det tilføjer en uventet og absolut positiv dimension til ellers ganske hverdagsagtige situationer og fortællinger.
