Gorillaens hævn og Emmas blod af Lasse Bo Andersen
48 sider
2018
978-87-999953-5-6
978-87-999953-6-3
“Zombie Splatter Efterskælv” er en underholdende læs-let serie for zombie-elskende børn +8 år. “Gorillaens hævn” og “Emmas blod” er de to sidste bind, henholdsvis bind 5 og 6, i serien, som efterfølger de 10 bind i forløberen “Zombie Splatter”.
Det er ikke en serie, man lige kan springe ind i, så jeg anbefaler at starte med bind 1 “Gensyn med zombiefabrikken“. Starter man der, venter der til gengæld de unge læsere en herlig splattet læse-oplevelse.
Vi følger vennerne Tom, Johnny, Rebecca, Lisa og Emma i en verden, der er blevet overrendt af zombier. De har fundet tilflugt i en militærlejr, men Tom og sergenten Martin er strandet ude blandt zombierne, da en aktion gik galt. Johnny og Lisa er sammen med obersten fra lejren taget ud for at redde dem, og det er lykkes at lokalisere dem. Men derfra og til at få dem sikkert ind i helikopteren, når zombier myldrer overalt, er der langt.
Imens er begivenhederne løbet helt af sporet tilbage i lejren, hvor lejrlægen og kommandanten har haft en skjult dagsorden. De forsøger nemlig ikke kun at lave en vaccine. De vil også bruge Emma og Rebecca i forsøget på at skabe en uovervindelig zombiehær. Men det lykkes Emma og Rebecca at slippe fra soldaterne, og i kaosset bliver soldaterne selv smittet af zombierne. Nu er de to piger alene i et buldermørkt lagerrum fyldt med sultne kødædere.
Heldigvis er de unge hovedpersoner ikke sådan at slå ud. De er modige og udholdende og ikke lige til at stoppe.
Lasse Bo Andersen slutter serien i fulde omdrejninger med en antydning af, at der måske kan komme en fortsættelse. Det vil ikke gøre spor, for “Zombie Splatter Efterskælv” er herlig zombie underholdning fortalt med humor og masser af action. En godbid for alle unge splatterfans.
“Emma forsøgte at undvige zombiens hænder. Hun prøvede at slippe væk, men hendes fod gjorde alt for ondt. Smerten jog op gennem hende. Og hun faldt om på gulvet. Rebecca slog ud efter zombien med krykken. Men det var svært at styre både krykken og stavlygten på én gang. Så hun ramte kun kødæderen på skulderen. Det standsede ikke zombien. Den fortsatte bare fremad. Den rakte ud efter Emma. En blåsort tunge spillede mellem dens rådne tænder. Zombien hvæsede. Emma prøvede at kravle væk. Men foden i gipsbandagen gjorde det umuligt.” (s. 18 i “Emmas blod”)
