0 kommentarer

Kampen om Kronborg af Lise Muusmann

af d. 11. maj 2018
Info
 
Sideantal

125

Udgivet

2017

ISBN

9788793203235

Udgave

2 oplag

 

Lise Muusmann (1946) flyttede til Helsingør i 1978, og har hentet inspiration til bogen i den historiske by, det er blevet til ‘Kampen om Kronborg’ – en glimrende lille fortælling for de 10-13 årige, der levendegør et stykke Danmarks historie.

Året er 1658 og den anden svenske krig er godt i gang. Carl d. 10. Gustav er gået i land på Sjælland, og hans feltmarskal Gustav Wrangel leder en hær på 3000 mand mod Helsingør. Her bor den 12 årige Henrik sammen med sin mor og sine tre små søskende. Hans far er blandt de 250 soldater, der er ved at befæste Kronborg mod den svenske overmagt. Henriks mor Ana har en lille bod, hvor hun sælger fødevarer som Henrik og hans gode kammerat Erik henter ude hos farmoderen i Espergærde. Det er en farlig tur, da svenskerne huserer med rå vold overalt. Undervejs ser de svenskerne overfalde en ordonnans, men det lykkes drengene at få fat i ordonnansens brev, som de må nu sørge for at få overbragt til den danske konge Frederik d.3.

Det er en bog der egner sig glimrende til klasse undervisning, og på forlagets hjemmeside er det muligt at downloade et opgaveark med spørgsmål til de enkelte kapitler. Den er også rigtig fin som fælles læsebog, barn og voksen, da det er nemt at snakke videre ud fra historien. Bagerst er i bogen er der også nogle sider med historiske fakta, samt en henvisning til, hvor man kan læse yderligere om Kronborg.

 

lån bogen på biblioteket

Bedømmelse
Karakter