0 kommentarer

Jacks hus af Ed McBain

af d. 20. januar 2015
Info
 
Forfatter
Forlag
Genre
Sideantal

250

Udgivet

1991

ISBN

87-15-01802-4

Originaltitel

The house that Jack built

 

Et knivdrab til en high society fest for bøsser skyder gang i nok det mest interessante bind i McBains serie om advokat Matthew Hope. Politiet er hurtige til at arrestere den dræbtes bror, der er den første ved liget, og som påstår at han har forsøgt at redde broderen, ved at trække mordvåbnet ud.

Hope reagerer ud fra et instinkt der siger at broderen ikke er morderen, han hyrer en privatdetektiv Warren Chambers til at hjælpe med at finde beviser. Chambers er sort – en lidt skæv personlighed, og i lighed med de bøger McBain skrev i 80’erne, får han og flere bifigurer lov at træde frem og lede historien. Der er ikke tale om en streng lineær drevet fortælling, det gjorde McBain ikke i den periode, han sætter flere fortællinger i søen, og man får derfor langt mere spænding. Der er både knivdrabet, der fører til en granskning af et bryggeri der ledes af et skummelt familiedynasti, og der er Hopes kompagnon Frank, hvis kone Warren Chambers sættes til at skygge, da hun mistænkes for utroskab. Plus bifigurer, der ikke kun vinder ved gensyn, men måske er det gået op for McBain at han i tidligere bind slet ikke har udnyttet det potentiale der ligger i de personer. Glimrende eksemplificeret i den kvindelige detektiv Toots Riley, der hyres fordi den sorte Warren har svært ved forsvinde i mængden, i et udelukkende hvidt nabolag. Samt de sædvanlige knotne men kompetente betjente og ditto skurke. De sidste kan beskyldes for at være en anelse for karikerede, men det glider nemt ned.

Malurten slipper McBain dog ikke for, for udregningen af bryggeridramaet trækker lidt ud, selvom sagen om utroskaben har både et dramatisk klimaks og et godt gennemgående lune.

Lån bogen på Bibliotek.dk

Bedømmelse
Karakter