0 kommentarer

Asterix opdager Amerika af René Goscinny

af d. 13. august 2025
Info
 
Sideantal

48

Udgivet

2025

ISBN

9788775881239

Originaltitel

Le Grande Traversée
oversætter Per Då

Udgave

1 oplag

 

De gæve gallere har et problem, det er ikke til at få friske fisk da leverandørerne fra Lutetia bevidst kører langsomt i protest mod at romerne har hævet priserne på halm. Miraculix mangler dem for at kunne lave sin trylledrik, så vores to venner Asterix og Obelix tilbyder at sejle ud og fiske. Men de har ingen erfaring til søs, og da en voldsom storm sætter ind bliver de ført langt væk til en fjern og ukendt egn hvor der er underlige dyr og de romerske lejesoldater pryder sig med fjer. De skynder sig at flygte, for kun at støde ind i nye problemer. Men efter mange omveje ender de hjemme igen….med friske fisk.

Tegneserien Asterix blev hurtigt en succes i store dele af den vestlige verden på grund af dens humor i såvel tegninger som dialog. I 1968 så serien dagens lys i Danmark i bladet fart og tempo fra Gutenberghus, og året efter kom det første album “Asterix og hans gæve gallere”. I dag er der 40 ordinære albummer i serien. Asterix opdager Amerika er det 22 album i denne lange række, og udkom første gang i 1978 på forlaget Gutenberghus.

Selv om de har mange år på bagen, er Asterix og vennerne stadig fornøjelig læsning. En af de ting jeg elsker ved Asterix, er de fine replikker med skjulte hint til verdenshistorien, i dette album er der henvisninger til både Shakespeare og den islandske saga skriver Snorri Sturluson. Der er en humor og lethed over albummet, og det kan sagtens tåle at blive genlæst, men jeg ville nok have givet albummet en anden titel, jeg mener at den franske “ Le Grande Traversée” er mere retvisende.

René Goscinny (1926-1977) var en fransk tegneserieforfatter og humorist, mest kendt for at have skabt Asterix sammen med tegneren Albert Uderzo samt for sit arbejde på Lucky Luke og Le Petit Nicolas. René Goscinny var en indflydelsesrige figurer i europæisk tegneseriekultur i det 20. århundrede.
Albert Uderzo (1927-2020) var en fransk tegner og manuskriptforfatter, mest kendt som med skaber af Asterix sammen med René Goscinny. Efter Goscinnys død fortsatte Uderzo alene med at skrive og tegne Asterix-album i mange år. Han regnes som en af de mest markante tegneserie skabere i Frankrigs historie.

Bogen er et anmeldereksemplar tilsendt af forlaget Cobolt, hvilket dog ikke har påvirket min bedømmelse af bogen

lån bogen på biblioteket

Bedømmelse
Karakter