69
2004
87-91142-35-0
Denne æstetisk layoutede digtsamling rummer 67 digte. Oftest iagttagelser fra årets gang i naturen og fra hverdagen, men læseren får også lov at kigge forfatteren over skulderen når denne filosoferer eller slår en smut ind omkring sig selv.
Naturdigtene anslås allerede i titlen. De er udtryk for stor iagttagelsesevne og rolig indlevelse i træer, sol, mariehøns og biers natur. Iagttagelse omsat i billedsprog og forsynet med overraskende kommentarer, pudsige vinkler.
”Kastanieblade kravler hastigt som edderkopper”. ”Skovens trommesal begynder blødt” – er nogle af de mange rammende billeder. Det er tydeligt, at forfatteren har sin daglige gang i naturen og forstår at afdække det der ligger under den umiddelbare overflade.
Bynkov kan noget med sproget! F.eks. i digtet Aftenstemning: ”Sivet fletter sig i sin dyne/månen er vred i nattesærk//kvælden lyser på bondemandens jord/aftenguldet vaskes i gruekedlen//og tidens kjortel”. Ord som kvæld og gruekedel, der længe har stået i sprogets glemmebog, bliver genopdagede og skaber en helt speciel stemning med månen som arrig bondekone. Nyskabende er også linier som “drager der blev overholdt i snor; skyerne der krøb i alle størrelser;”
Mogens Bynkou har en fortid som indisk filolog og jeg mener at kunne ane en filosofisk dybde adskillige steder i samlingen. ”En skolelærer er ikke klogere/end mængden af de børn han har været.” Sjælevandring! Og så er jeg helt vild med følgende digt : Erindring: ”Den demente husker sin egen far/da han smed ham så højt i luften/og greb hvad der nu faldt ned//i bittesmå stykker af barn.”
Så er der humoren: ”jeg sidder med avisen i hånden/og stirrer på et billede af Gud..af artiklen fremgår det at han stiller op til valg igen;” og alvoren.
Samlingen er bredt anlagt. Men enkeltdigtene har ofte stor skønhed og eftertanke. Læs et par hver dag på det tidspunkt af dagen hvor du er særlig åben for indtryk!