Observationer fra spids vinkel af Sven Erbs Sørensen

”Meteorologien revner nu
i flænger mod øst
og lys siler ned
og drypper mig i øjnene” (s. 11)

At observere er ifølge ordbogen at ”få øje på; iagttage opmærksomt; lægge mærke til”. Evnen til dette er afhængig af evnen til at kunne se og sanse – og ikke mindst: af lyset.
Lys, syn og sansninger er der masser af i Sven Erbs Sørensens seneste digtsamling. Som bogens titel og omslag indikerer, ser digteren verden fra en spids vinkel, endda helt bogstaveligt. Han arbejder nemlig – i perioden, hvor digtene skrives – med kundeservice i et ”lagkagespidst kontorhus” med udsigt over marker og vejnet. Her er grundlag for iagttagelser, og kreativiteten finder vej i digte.
Det viser sig, at den grønne farve udenfor ikke bare er grøn – men magisk markgrøn, grågrøn eller dovengrøn. Og fugle er ikke bare fugle, men gæs, rovfugle og krager. I det hele taget har virkeligheden mange nuancer, og solen finder vej, selvom himlen er lyssky.

”Nu lukker himlens blændgardin
et solbagt kærtegn ind bag mig:

Det lander lunt i nakkens svaj
hvor gyldne vibrationer finder vej
ind i min hverdagsfyldte jordeliv
der ved det bratte varme skud
fra mælkevejens livskanon
så sagte
saligt
sitrer” (s.20)

At digterjeg’et ikke bare observerer vejrfænomener og andet fysisk synligt – men også opdager indre sammenhænge og livsmening – mærkes generelt i digtene. Et helt afsnit af samlingens i alt fem dele er således viet til ”forundringsobservationer” og et andet til ”adfærdsobservationer”.
I afsnittet om ”trafikale observationer” er bilerne udenfor vinduet i centrum. De omskrives poetisk til ”smykkeskrin” – en subtil måde at sige, at de indeholder noget dyrebart: Mennesker. Liv. Kærlighed.
Digterens kærlighed til sproget og legen med ord kommer til udtryk på mange måder, bl.a. i konstruktionen af nye ord og begreber. Som eksempel kan nævnes: gnistsværd, ringbrynjegardin, himmelbaldakin, cumulus-candy-floss… Men gå selv på opdagelse. Samlingen er fuld af finurligheder – med et godt drys humor – og et helt afsnit er viet til ”sproglige observationer”. Generelt stiller læsningen krav om sproglig opmærksomhed og belønner den, som lader sig invitere ind.
Flere digte beskæftiger sig med dét, at vi som mennesker er udspændt mellem naturgivne vilkår og det kunstige/ menneskeskabte (systemer, maskiner mv). Selv lyset kan være kunstigt:

”To skærme
sprøjter blålys
Ind i mit morgenfjæs
og dybtester synsnervernes evne
til at skelne mellem den
virkelige verdens umådelige nuancer
og den dobbeltskærmedes immaterielle
nul og éttalsvirkelighed
en tirsdag morgen” (s.50)

Her sættes fokus på et generelt menneskelige ansvar: At skelne mellem det virkelige og det kunstige.
Værdimæssigt er digtene således helt på linje med forlaget Swungs manifest – eller ”Betroelse” (som findes under kolofonen i bogens start) – hvor der bl.a. lægges vægt på ikke at anvende kunstig intelligens, når det kommer til at forfatte litterære tekster – men i stedet udgive litteratur, som er blevet til ved ”gunstig intelligens, aldersrelateret abstraktionsevne, påhitsomhed og nødvendighedens ambitioner”.

Sven Erbs Sørensen har tidligere udgivet digtsamlingen ”Skillelinier” fra samme forlag.

lån bogen på biblioteket