Solrød Strand af Jakob Brønnum

”Solrød Strand” er en samling erindringsdigte med rod i den geografiske lokation af samme navn. Ifølge bagsideteksten blev en del af digterens barndom i 1960’erne tilbragt i et sommerhus ved Solrød Strand, og det er et sted, han siden er vendt tilbage til.

Som byen Solrød Strand ligger med udsigt til Køge Bugt, ligger digtene i sig selv som en slags udsigtspunkt. I tilbageblikket rammer digteren nemlig et punkt, hvorfra han – ud fra barnets sansninger og fornemmelser – skuer ind i sig selv og ofte også i tilværelsens dybere lag:

”I vandet smeltede øjeblikket sammen med evigheden. Det blå
havde en dybde, man ikke kunne indfange i sig selv.” (s. 8)

Digtene er alsidige og rummer en søgende melankoli, en god kontakt til barnets sansninger af verden – samt associerende refleksioner over barnets/den unges verdensbillede kontra den voksnes:

”Jeg troede engang at man kendte alle mennesker
blot ved at være til som de også var…” (s. 33)

I digtet ”Alle mennesker” gentages denne tanke med variationer – og spejles i voksenlivets melankolske realisme:

”Jeg har det stadig væk sådan. Jeg tror noget
om menneskers livsverden som slet ikke er sandt.” (s. 37)

Teksterne rummer smukke billeder og forsøg på at indkredse det ordløse. Den glidende bevægelse mellem det konkrete og mere abstrakte plan er med til at gøre læsningen interessant. Flyene til Kastrup ”glimter som fisk i luften”, og et sted hører vi om en blikdåse, der indeholder et gammelt digt, hvor tryksværten ikke er tør:

”Jeg tror det skyldes at noget af havgusen kommer ind
gennnem nogle sprækker du holder åbent
usynlige for omverdenen
og nogle gange også for dig selv.” (s.93)

Formmæssigt falder samlingen i to dele med 15 digte i første del og 30 i anden. Hvert digt er betitlet og nummereret. Hvor jeg’et står centralt i de fleste, skifter omdrejningspunktet i digtet ”Blæsten, sandet og fuglene” til et du, som fremtræder kvindeligt, bl.a. tales der om moderskab. Samtidig udvider erkendelsesrummet sig umærkeligt i jeg’ets forholden sig til du’et (”men jeg bliver nødt til at spørge dig om dette…”).

Digtene er generelt vedkommende og tilbyder læseren mange veje ind. Der er med andre ord meget at relatere til – men også elementer af mystik og uudgrundelighed, som vil gøre, at digtene nok ikke er lige tilgængelige for alle. En lille skønhedsplet er desuden, at korrekturen på udgivelsen har svigtet enkelte steder.

Jakob Brønnum er en dansk digter, forfatter og teolog som har skrevet både digte, noveller, romaner og faglitteratur – og er udkommet på bl.a. norsk, engelsk og serbisk. Han har mere end 50 udgivelser bag sig og har modtaget legater fra bl.a. Statens Kunstfond.

Lån bogen på biblioteket