Crip af Caspar Eric

Forfatteren Caspar Eric har siden sin litterære debut udgivet adskillige digtsamlinger, der overordnet har høstet pæne anmeldelser i flere medier.

For ganske nyligt barslede forfatteren med endnu en digtsamling, der har fået titlen ”Crip”. Det er en bog, som forfatteren har gjort opmærksom på også bliver hans sidste bog.

”Crip” er en digtsamling og digtene handler om at være handicappet, om handicappedes vilkår generelt og hvordan det er at leve med et handicap i Danmark. For nok bryster Danmark sig af at være et velfærdssamfund, men forholdene for handicappede lader alligevel meget tilbage at ønske.

Forfatteren mener ikke at have set en digtsamling, der taler de handicappedes sag – og det har han så kvitteret for ved at skrive denne bog, som forhåbentlig er med til at gøre os andre klogere samtidigt med, at digtene kan være en opbakning for dem, der lever med et handicap og som måske ikke får den hjælp og forståelse fra omverdenen, som kunne være rar at have.

Casper Eric skriver om hvordan hjælp til handicappede er blevet udsultet år efter år og hvor privilegieblinde mennesker kan være, hvis de tilfældigvis ikke selv har et handicap.

Denne anmelder har tidligere anmeldt et par af forfatterens øvrige digtsamlinger.

Jeg kan afsløre, at ”Crip” er den bedste af forfatterens digtsamlinger til dato. Nok er digtene vrede, men det er sandelig også digte, hvor der er kød på, hvor indholdet er solidt. Der er ganske enkelt tale om godt håndværk og nogle meget overbevisende digte.

”Crip” er i høj grad en bog, som jeg vil anbefale andre at læse for at blive klogere på sig selv og sin omverden.

Anmelderbog

lån bogen på biblioteket