Motherlode af Christine Kærulv
100
2025
978-87-1280061-3
1. udgave, 2. oplag
I foråret udkom en autofiktiv digtsamling af Christine Kærulv – og hvilken digtsamling !
Digtene er hårdtslående og ganske barsk læsning om en barndom, der har været alt andet end venlig og opbyggelig.
En pige vokser op på en gård sammen med sin yngre bror og sine forældre. På overfladen en ganske almindelig familie, men indadtil er familien til gengæld dysfunktionel.
Børnenes mor fremstår utilregnelig og psykisk voldelig over for børnene. Hvor far er henne og hvorfor han ikke forsvarer sig selv og ungerne fortaber sig i det uvisse.
Resten af familien er over-opmærksomme og der er en evigt underliggende angst for hvad familiens mor kan finde på. Det sætter sig som uro og angst i systemet hos børnene og man kan uden skyggen af tvivl kategorisere mors adfærd som psykisk vold.
Digtene giver et grumt indblik i hvordan det er, at vokse op i en forstyrret familie, hvor intet er normalt. Det er et forsøg på at beskrive for andre hvordan det opleves, at leve med psykisk vold. Dog vil jeg tro man nok skal have prøvet det selv for at forstå det til fulde.
Jeg kan ikke påstå, at ”Motherlode” er en rar bog at læse – for det er det så langtfra. Der er ikke noget rart ved at læse om andre, der udsættes for psykisk vold. Til gengæld er det en øjenåbner og en lærerig bog, for den viser, at familier, der på overfladen ser normale og almindelige ud ikke altid er det. Jeg har et stille håb om, at bogen kan være med til at nedbryde det tabu, som det formodentlig stadig er at leve med psykisk vold tæt inde på kroppen.
Som læser sidder man tilbage efter endt læsning og tænker over hvordan mor i familien er blevet som hun er. Man tænker over hvor udbredt det her er, over hvor mange mennesker der trækkes med et eller andet, som de ufrivilligt får givet videre til næste generation. Over hvor vanskeligt det er at bryde den sociale arv.
Det er svært at sige andet end: godt gået, det er en vellykket og velskrevet bog og jeg håber andre vil læse bogen, for den er alt for god til at blive overset.
Side 62 : ”Mor siger : Du kan ikke stole på nogen (…..) tro mig når jeg siger: du bliver skuffet. Alle vil altid forlade dig til sidst”.
Side 70: ”Mor er på gangen. Hun svirper det våde tøj så hårdt. H2O-sandalerne stopper lige for mit værelse. Jeg kigger på lyset i gangen gennem sprækken af min dør. Jeg er klar hvis hun kommer”.
