0 kommentarer

De tabte minders ø af Yoko Ogawa

af d. 19. november 2021
Info
 
Sideantal

302

Udgivet

2021

ISBN

978 87 023 0608 8

Originaltitel

Hisoyaka na Kessho - oversat af Mette Holm

Udgave

1. udgave

 

“Vi huskede mindre og mindre, som dagene gik. Når noget forsvandt fra øen, forsvandt minderne om det også … Det blev mere og mere tydeligt, at der var folk lige som min mor, der huskede det, der var forsvundet, og de folk blev alle hentet af det hemmelige politi.”

Alt muligt forsvinder, tilsyneladende helt vilkårligt. Silkebånd, bjælder, parfume, smaragder, folk, fugle…

Hovedpersonens far var ornitolog, og samme dag fuglene forsvandt fra naturen, kom det hemmelige politis mindejægere og fjernede alle hjemmets bøger, billeder og effekter, der på nogen måde handlede om fugle.

Moren, der var kunstner og kreerede sære skulpturer, gemte forsvundne ting i sin kommode, og så forsvandt både hun og tingene.

Hvorfor det hemmelige politi mener, at visse ting skal forsvinde, ved ingen; sådan er det bare. Til alt held – eller uheld – glemmer folk tingene, samtidig med at de forsvinder. Der er ingen sorg over det tabte.

Vores venlige hovedperson, en ung kvindelig forfatter, er som alle andre. Hun accepterer tingenes tilstand, glemmer som hun skal, lever et ganske almindeligt liv med sine skriverier, sin varme te og sine daglige sysler i det lille hus ved floden.

Men da hun finder ud af, at hendes elskede redaktør – der beklageligvis husker ALT – er i fare for at blive hentet af mindejægerne, sætter hun alt ind på at skjule ham. Sammen med sin eneste ven, en gammel kaptajn, konstruerer hun et snedigt skjulested, og alt ser ud til at gå efter planen.

De effektive mindejægere skal man dog ikke undervurdere. De får bedre mad, går bedre klædt, har mere energi end den stadig mere udpinte befolkning. Med deres smarte uniformer, deres fine emblemer, deres brutalitet og bogafbrændinger kunne de godt minde om et herrefolk et helt andet sted i verden, hvor man drømte om tusindårsriget.

Sideløbende med hovedhandlingen følger vi en gribende historie, som den unge forfatterinde er ved at skrive. Om en ung kvinde, som mister stemmen, samtidig med at hun bliver forelsket i sin skrivemaskinelærer, med hvem hun kan kommunikere ved at skrive og dermed forblive sig selv – så længe skrivemaskinen virker…

Umærkeligt smelter de to historier sammen, lukker sig om hinanden, som en hund, man fodrer med sin egen hale. Det er pudsigt at overvære, men også lidt uhyggeligt.

“Det tabte minders ø” er en kuldslået, men også poetisk fortælling om, hvad der er vigtigt her i livet, og hvor meget vi hver især vil kæmpe for at bevare det. Scenerier, persongalleri, den magiske realisme og skrivestilen kan minde om mesteren Murakami, tematikken måske mere om Orwells “1984” og Kafkas “Processen”.

Oversætter Mette Holm udvirker atter engang mirakler. Forfatterforeningen i Den Opgående Sols Rige burde rejse en forgyldt statue af hende.

Lån bogen på biblioteket

 

Facebooktwittermail
Bedømmelse
Karakter