0 kommentarer

Vilde svaner af Jung Chang

af d. 18. februar 2026
Info
 
Forfatter
Forlag
Genre
Sideantal

606

Udgivet

2025

ISBN

978-87-02-44343-1

Originaltitel

Wild swans (oversat af Jan Bredsdorff)

Udgave

12. udgave

 

Kina er et land, der gennem de seneste 100 år har gennemgået en voldsom udvikling. Det er tydeligt, når man læser Vilde svaner, som fortælles gennem tre kvinders liv. Jung Changs bedstemor blev født i 1909, fik snøret sine fødder, og blev som 15-årig solgt som konkubine til en general, der var over 3 gange så gammel som hende selv. Jung Changs mor voksede derimod op i en tid, hvor man ikke længere indsnørede fødder, men som til gengæld var præget stor politisk uro. Magten i Kina skiftede hænder af flere omgange, og Jungs mor endte med at kæmpe på kommunisternes side. Hun forelskede sig i en idealistisk kommunist, og sammen fik de fem børn, herunder Jung. Jung selv voksede op under – for datiden – forholdsvis privilegerede forhold, som datter af en af partiets embedsmænd. Indoktrinering var en del af en hverdag, hvor børn lærte at elske mor, elske far, men elske Formand Mao mest.

Vilde svaner er et utroligt interessant værk og et indblik i livet i Kina på tværs af generationer. For mig var det dog en bog, der tog lidt tid at komme igennem. Den er fyldt med navne, steder og voldsomme begivenheder. Så man skal nogle gange holde tungen lige i munden for at holde styr på de forskellige personer og begivenheder.

Selvom bogen passer ind i en historisk kontekst og skildrer Kina, er fokus ikke på de store historiske begivenheder i sig selv, men på hvordan de har påvirket bogens forfatter og hendes familie. Bogen bygger ikke alene på forfatterens egen barndomserindringer, men også på forfatterens mors og mormors liv, som de har genfortalt. For mig gjorde det sproget mere fladt og stilen mere dokumentaristisk og opremsende i starten, hvor jo tættere vi kom på forfatterens egen baggrund og egne oplevelser, jo mere levende blev sproget og bogen også.

 

Anmeldereksemplar

lån bogen på biblioteket

Bedømmelse
Karakter