22.11.63 af Stephen King

Stephen King og jeg har ikke altid været lige gode venner. Jeg har vel læst 10-15 af hans bøger, hvor serien om ”Det Mørke Tårn” udgør de 8. Jeg har været begyndt på flere, men har måttet opgive. Nogle gange kører det for meget i tomgang, der er alt for meget ligegyldig viden, man er nødt til at få, om de forskellige personer, og så går jeg i stå. I “22.11.63” kørte det lige fra start af, selvom bogen er på 864 sider og rent fysisk er rimelig tung og uhåndterlig, så er der noget ved Kennedy snigmordet der trækker. Der er som sædvanligt, med få undtagelser i hans forfatterskab, noget ho­kus pokus i bogen, men det er ikke det, der fylder historien.

Bogen foregår i 2011, hvor Jake er lærer på en high school. Han bliver kontaktet af en bekendt, der viser ham en tidstunnel, eller et kaninhul, som i Alice i Eventyrland. Tidstunnelen giver adgang til det samme sted, bare tilbage i 1958. Man kan træde frem og tilbage mellem ’58 og ’11, men det man har ændret tilbage i tiden, bliver nulstillet, hvis man vender tilbage igen. Jake får naturligvis til opgave at tage tilbage i tiden, vente 5 år, for så at redde John F. Kennedys liv. Men hvad kan der ikke ske på 5 år?

Jeg skal ikke røbe meget mere her, men fortiden er ikke vild med, at man laver om på historien, så Jake kommer ud for mange forhindringer. Det overnaturlige i bogen bliver fuldstændig overskygget af den historie, som King præsenterer for os. En utrolig autentisk beskrivelse af USA i 1958, som især må være fængslende for læsere, der rent faktisk kan huske den tid, er med til at man er fanget, og det bliver mere og mere svært at lægge bogen fra sig. Der er gys og spænding og man bliver rørt til tårer over de begivenheder, som King lader Jake opleve tilbage i tiden.

King begyndte på bogen tilbage i 1972, men måtte opgive, da begivenhederne var for tæt på, og på det tidspunkt arbejdede han stadig på fuld tid. Den research han har lavet er uovertruffen og grundig, og han gør op med de forskellige konspirationsteorier og tager selv endegyldig stilling til morderens identitet. I bogen følger vi Lee Harvey Oswald tæt, Jake holder tæt øje med ham, og alene de passager i bogen er uforglemmelige.

King er selv træt af at høre, at ‘Opgøret” er hans bedste bog, alene af den grund, at han har skrevet et utal af bøger siden. Jeg opgav den efter 200 sider, men får lyst til at forsøge igen. ”22.11.63” er for mig et lille mesterværk i denne geniale forfatters karriere.

Lån bogen på bibliotek.dk