0 kommentarer

Arvestriden af John Grisham

af d. 8. november 2025
Info
 
Forfatter
Forlag
Genre
Sideantal

570

Udgivet

2025

ISBN

9788775871254

Originaltitel

Sycamore Row
Oversat af Peter Carstensen

 

Arvestriden er udgivet på originalsproget i 2013, men er først udkommet på dansk i 2025. Det er den anden af John Grishams bøger, der handler om advokaten Jake Brigance. Den første hed Øje for øje. I bibliotekets anmeldelse af bogen står der, at der er mange referencer tilbage til Øje for øje, det er sandt, men selvom jeg ikke har læst den første bog om Jake Brigance var det på ingen måde vanskeligt at finde hoved og hale i Arvestriden.

Seth Hubbard begår selvmord, det er nøje planlagt og fristes man til at sige, veludført. Seth hænger sig fra et træ på en lokation, der stadig også viser sig at være vigtig for forståelsen af Seths sidste vilje. For Seth har kort før sit selvmord skrevet et nyt testamente, hvori han efterlader langt størstedelen af sin formue til sin sorte husholderske Lettie Lang, 5 % til sin bror Ancil F. Hubbard ”Jeg har ikke hørt fra Ancil i mange år, men jeg har ofte tænkt på ham. Han var en fortabt dreng, der fortjente bedre. Som børn var han og jeg vidner til noget, intet menneske nogen sinde burde se, og Ancil blev for evigt traumatiseret.”, skriver Seth i sit endelige testamente.

Focus i Arvestriden bliver således at afdække, hvad det var Seth og Ancil så, om det er bevæggrunden for Seths pludselige ændring af de tidligere testamenter og afskrivningen af børn og børnebørn i det nuværende. Fokus er også, hvordan det skal lykkes for Jake af lykkedes med at få testamentet godkendt og sikre at Seths sidste vilje sker fyldest, især når Seths børn og børnebørn bevæbnet med adskillige advokater søger at bevise, at deres familiemedlem var under utilbørlig indflydelse af Lettie Lang og at hun derfor ikke skal have pengene.

Arvestriden er velskrevet. Trods dens længde og det faktum at en stor del af bogen finder sted i retssalen virker den på ingen måde kedsommelig. Sproget er behageligt, der er ingen grammatiske eller redaktionelle upsere, og jeg tror, at hvis det ikke var for et par faktorer, var bogen røget helt til tops set med mine øjne, men….

På coveret har forlaget valgt at trykke ”Den bedste nulevende thrillerforfatter”- Ken Follett. Sammenholdt med teksten under selve titlen ”DET SKAL HUN FÅ BETALT….”, forventede jeg en thriller eller en krimi. Det fik jeg ikke. Selvom der er mange tråde tilbage til det Seth og Ancil så som børn, er det snarere implikationerne der er bogens omdrejningspunkt. Arvestriden er et retssalsdrama, hvori det er tydeligt, at der i den tid historien foregår, 1980’erne, er store racespændinger og klasseskel og hvor selv dommere, myndigheder og politi på ingen måde er upartiske. Og med dette i mente står slutningen af bogen endnu mere urealistisk og som en del af bogen, der i min optik skulle have været udeladt, hvis den underliggende kritik af menneskesynet i 1980’erne skulle stå stærkt.

Lån bogen på biblioteket

Bedømmelse
Karakter